Kendte11. maj 2021

Elvira afslører mindre lækker morgenmadsvane

Diamantdatteren skammer sig overhovedet ikke over sine tilbøjeligheder til at nyde dåsemad om morgenen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Glem alt om cornflakes og croissanter.

Hjemme hos Elvira Pitzner står den på dåsemakrel til morgenkaffen.

Og den lettere aparte morgenmadsvane indrømmer hun gerne over for sine følgere på Instagram. Faktisk er hun endda frisk på en lille afstemning.

Dåsemakrel med peberrod til morgenmad – galt eller genialt?

Se Elvira sætte tænderne i den særlige delikatesse herunder:

I det nyeste afsnit af ”Bare Elvira” på Discovery+ kommer diamantdatteren, der i dag er bosat i Dubai, endda med en forklaring på morgensnacken.

- Der er heller ikke så mange kalorier i den, siger hun i klippet, hvor hun desuden proklamerer:

- Og nej, jeg er ikke gravid.

[node:aller-poll]

Satte facade op

Det er ikke kun sære madvaner, som den blonde tv-babe har afsløret i løbet af programrækken.

For nyligt fortalte hun, hvordan hun i en periode blot satte en facade op for ikke at afsløre, hvor skidt det i virkeligheden stod til.

- Jeg står op, putter et ansigt på, putter makeup på og har en facade på - jeg kommer igennem mine ting, lyder det videre fra Elvira Pitzner, der desuden afslører, at hun om aftenen efter en endt dag ”har fucking ondt i maven”.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/elv.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Pitzner har desuden været ærlig omkring depression og angst i programmet "Bare Elvira". (Foto: Dan Mariegaard)

Hun forklarer, at det blandt andet er opmærksomheden, som er svært at tackle.

- Tanken om at skulle ud og være offentlig blandt mange mennesker, som har en mening og en holdning til en, og når man ikke føler, man har det særlig godt indeni, er det ikke rart, forklarer Elvira, der også fortæller, at hun blandt andet har haft svært ved at sove og desuden døjet med svimmelhed.

Du kan se det nyeste afsnit af ”Bare Elvira” hver tirsdag på Discovery+

Sponsoreret indhold