Kendte4. april 2022

Elon Musk har købt en stor portion Twitter-aktier

Elon Musk har sat sig på 9,2 procent af aktierne i Twitter. Det sender aktien op i formarkedet mandag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/krtphotoslive886415.jpg
 Foto: MEGA

Den amerikanske erhvervsmand Elon Musk er blevet storaktionær i Twitter.

Mandag viser en børsrapportering, at Musk ejer 9,2 procent af aktierne i det sociale medie. Det skriver finansmediet Bloomberg News.

Ejerskabet på 9,2 procent er ifølge Bloomberg News sket via det, der kaldes for passiv investering.

Passiv investering er kendetegnet ved, at man i stedet for hele tiden at købe og sælge aktier lægger sine penge i en investeringsforening. Den følger markedet og handler så i stedet på ens vegne. Derfor anses det for passiv investering.

Elon Musk er især kendt for at være stifteren af elbilproducenten Tesla. Han er også administrerende direktør i samme selskab.

Nyheden om at Musk nu er kommet med ombord i Twitters ejerkreds, ser ud til at skabe ekstra stor interesse omkring Twitter-aktien. Også selv om det altså er via passiv investering, at han har opnået sin store ejerandel.

Mandag eftermiddag ligger aktien i det amerikanske formarked til en stigning på hele 25 procent. Formarkedet er et sted, hvor investorer kan handle med aktier, inden børserne åbner.

Før mandagens handel har Twitter en markedsværdi på 212 milliarder kroner. Den værdi ser ud til at stige betragteligt baseret på stigningen i formarkedet.

Sponsoreret indhold