Kendte3 timer siden

Ellie Goulding chokerer med topløst spejlbillede: Her er manden, der får glæde af det hele

Topløs selfie sætter gang i kærlighedsrygter om romance med ti år yngre skuespiller
Ellie Goulding deler et topløst spejlbillede, der får både fans og medier til at spekulere i en ny romance.
Ellie Goulding deler et topløst spejlbillede, der får både fans og medier til at spekulere i en ny romance.
 Foto: Sameer Al-Doumy/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kendis kysser løs på ny fyr

Den britiske popsanger Ellie Goulding, 38, overlader meget lidt til fantasien, efter hun tidligere på ugen delte et dristigt, sort-hvidt billede ud på Instagram.

På billedet står stjernen topløs foran et spejl, iført intet andet end blondetrusser, mens hun dækker brysterne med underarmene.

Det pirrende foto kommer et år efter hendes skilsmisse fra kunsthandleren Caspar Jopling, 33, som hun har sønnen Arthur på fire år med.

Der er vist ingen tvivl om, hvilke signaler der bliver sendt her.
Der er vist ingen tvivl om, hvilke signaler der bliver sendt her.
 Privatfoto

Ifølge britiske medier har Goulding siden bruddet haft flere korte romancer, men alt tyder på, at hun dater den 28-årige skuespiller Beau Minniear, der senest blev set med sangstjernen til en boksekamp på Wembley i lørdags.

Spekulationerne bliver yderligere næret af, at Goulding for en måned siden delte en TikTok-video, hvor hun kærtegnede armen på en mystisk mand, som bar et ur, fans hurtigt identificerede som et af Minniears favoritter.

- Ellie er interesseret i Beau, og de deler mange interesser som træning og kunst.

- De har det sjovt sammen og udgør helt klart et attraktivt par, siger en anonym kilde til The Sun.

Sponsoreret indhold