Ellers tak! De sagde nej til ikoniske roller

Foto: MEGA

Der findes roller, som er for gode at sige nej til - men disse stjerner sagde alligevel nej til disse ikoniske roller. Og det fortryder de nok nu.

"La La Land"

Foto: MEGA, Black Label Media / Album / Ritzau Scanpix

I musical-filmen fra 2016 ser vi Ryan Gosling og Emma Stone forelske sig i hinanden. Men faktisk var det en helt anden Emma, der skulle have spillet den kvindelige hovedrolle.

Oprindeligt skulle Emma Watson have spillet over for Miles Teller, men hun måtte melde pas, da indspilningerne lå oven i "Beauty and the Beast". 

Rollen endte med at indbringe Emma Stone en Oscar. 

"Monster's Ball"

Foto: MEGA

Halle Berry høstede en Oscar for sin præstation i den brutale film fra 2001. Før det havde Angela Bassett sagt nej til hovedrollen, fordi hun følte, at rollen var for stereotyp.

"Shakespeare in love"

Foto: MEGA

Også Gwyneth Paltrow endte med at hive en Oscar hjem for sin rolle i "Shakespeare in Love" fra 1998. Før det havde Simon Callow, der også spiller med i filmen, afsløret, at det oprindeligt var Julia Roberts og Daniel Day-Lewis, der skulle have spillet hovedrollerne. Den mandlige rolle endte med at gå til Ralph Fiennes. 

"Pretty Woman"

Foto: MEGA

En rolle, Julia Robert ikke sagde nej til, var som den prostituerede Vivian Ward i filmklassikeren fra 1990. Den rødhårede skønhed Molly Ringwald afslørede engang i en spørgerunde på Reddit, at hun havde sagt nej til at spille den ikoniske rolle: 

- Jeg tror, jeg så et tidligt udkast, hvor den hed "$3,000". Jeg husker ikke specifikt, at jeg afslog den. Manuskriptet er okay, men jeg må sige, at det er Julia Roberts, der ER filmen. 

"GLADIATOR"

Foto: MEGA

Russell Crowe høstede en Oscar for sin præstation i "Gladiator" fra 2000. En artikel i New York Times afslørede, at det faktisk var Mel Gibson, der var førstevalget, men han sagde nej til tilbuddet. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close