Ellen DeGeneres' nedtur fortsætter: Hendes tv-show skrottet
De seneste måneder har langt fra været nogen dans på roser for Ellen DeGeneres.
Den engang så elskede tv-vært er således havnet i stiv modvind, efter flere har anklaget hende for at have terroriseret sine ansatte.
Og nu fortsætter nedturen for 62-årige Ellen DeGeneres.
Channel 9 har således valgt at skrotte hendes show,”The Ellen DeGeneres Show”, som følge af anklagerne mod hende.
Det skriver News.
Artiklen fortsætter under billedet...
Ellen DeGeneres er havnet i sit livs uvejr. Foto: MEGA
Tv-kanalen, som normalt har sendt ”The Ellen DeGeneres Show” hver middag, har i stedet erstattet hendes show med afsnit af ”Desperate Housewives”.
Skrotningen kommer efter en intern undersøgelse udstedt af Warner Media blev sat i gang.
Den interne undersøgelse skal klarlægge, om der er hold i anklagerne mod hende.
Anklagerne omhandler blandt andet et ”giftigt arbejdsmiljø”, der har været præget af ”rasisme, frygt og nedgørelse”.
Efter planen skal Ellen DeGeneres vende tilbage til den 18. sæson af sit show til september.
Artiklen fortsætter under billedet...
Ellen DeGeneres' show har kørt siden september 2003. Foto: MEGA
Det er uvist, om Channel 9 vil vise den nye sæson. Det kommer helt an på udfaldet af den interne undersøgelse, udtaler Channel 9.
I midten af marts blev den 62-årige kvinde kaldt for "et af de ondeste mennesker i verden" af kollegaen Kevin T. Porter. Siden er der dukket talrige historier op, hvor andre også kalder hende et dårligt menneske.
I sidste måned udgav Buzzfeed en længere rapport, hvor en gruppe tidligere og nuværende medarbejdere i detaljer beskrev, hvordan Ellen DeGeneres kører psykisk terror mod dem.
Tre topproducerer er blevet fyret på grund af anklager om upassende seksuel adfærd.
Den interne undersøgelse forventes at være færdig om lidt.