Kendte17. august 2020

Elizabeth Debicki skal spille Diana i "The Crown"

Det bliver australske Elizabeth Deicki, der overtager rollen som Diana i de sidste sæsoner af "The Crown"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Rollen som Diana i "The Crown" er sådan set allerede besat af 24-årige Emma Corrin, men i takt med at serien skal mod sine sidste sæsoner, tager den australske skuespiller Elizabeth Debicki over.

Det skriver CNN.

"Prinsesse Dianas ånd, hendes ord og hendes handlinger lever videre i manges hjerter. Det er i sandhed et privilegie og en ære at få lov til at være med i dette mesterværk, som jeg har været opslugt af siden første episode," lyder det i en pressemeddelelse fra 29-årige Elizabeth Debicki.

De sidste to sæsoner ventes at handle om prinsesse Dianas og prins Charles ægteskab.

Hør alt om rollen og skiftet i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold