Sød video: Elever hjælper mor og dens ællinger på vej

(Foto: All Over)

Der er én begivenhed, som eleverne på Glover Elementary School i Milton, Massachusetts formentlig ser rigtig meget frem til.

Begivenheden finder sted hvert forår, hvor skolens elever bliver placeret på rad og række.

På den måde har alle mulighed for at følge den længe ventede og meget søde begivenhed på nærmeste hold.

Skolens elever sidder på rad og række, så de kan alle se og guide skolens ”ekstra indbyggere” på vej ned til en lille dam i nærheden af skolen.

Hvert forår vender en andemor nemlig tilbage til den amerikanske skole for at lægge æg og opfostre sine små ællinger i skolegården. Og når de små ællinger er klar til at forlade reden, er skolens elever altså klar til at overvære den glædelige begivenhed – og ikke mindst hjælpe med at guide de små ællinger og deres mor på vej.

Se den søde video lige her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close