Kendte12. december 2020

Eksperternes dom: De ender i "Vild med dans"-finalen

Der kommer ikke til at være omdans i lørdagens "Vild med dans", i stedet ryger det par med lavest point direkte ud af konkurrencen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Lørdag er der semifinale i årets udgave af "Vild med dans".

I modsætning til resten af sæsonen kommer der dog ikke til at være omdans, og i stedet ryger et par direkte ud af konkurrencen.

Men hvem tror eksperterne så ryger direkte i finalen?

- Jeg har helt fra start sagt, at Merete og Thomas vinder, så de ryger i finalen, lyder det fra BILLED-BLADETs Helle Skram de Fries.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/vmd_9.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Merete Mærkedahl er stensikker i en "Vild med dans"-finale, hvis man spørger eksperterne. (Foto: Hanne Juul)

Også Emili Sindlev kan ifølge Nikolaj Bonde godt begynde at øve sin freestyle til finalen.

- Emili Sindlev leverede sæsonens bedste dans i lørdags med sin rumba. Det var genialt. Koreografien sad lige i skabet, og alt passede, lyder det fra SE og HØRs Nikolaj Bonde, der altså mener, at parret er selvskrevet til finalen.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/vmd_8_0.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Emili Sindlev og Mads Vad kan også godt pudse skoene til endnu en lørdag på dansegulvet. (Foto: Hanne Juul)

Det sidste par, der ender i finalen, er eksperterne også enige om.

- Silas og Nukâka ryger med i finalen, slår de begge fast.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/vmd_1_3.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Nukâka Coster-Waldau og Silas Holst skal også en tur i finalen. (Foto: Hanne Juul)

Dermed ser det ud til at blive et farvel til Albert Rosin Harson og Jenna Bagge inden finalen den 19. december, hvis eksperterne får ret i deres forudsigelser.

Semifinalen i "Vild med dans" finder sted i aften klokken 20.35 på TV 2.

Sponsoreret indhold