Kendte27. februar 2015

Ekspert: Derfor ser vi kjolens farve forskelligt

Det handler om lys, og hvordan vores hjerne filtrerer lyset
Af af
Det handler om lys, og hvordan vores hjerne filtrerer lyset
Det handler om lys, og hvordan vores hjerne filtrerer lyset
 Foto: Instagram



Er kjolen blå og sort? Eller er den hvid og guld?

Den diskussion har raset på de sociale medier hele dagen - for folk har bestemt ikke været enige om den berømte festkjolens farve (… vi kan lige tilføje, at den i virkeligheden er blå og sort).

Hvis du er uenig med kæresten, kammeraten eller kollegaen om kjolens farve, er der faktisk en helt videnskabelig grund, fortæller Toke Bek, klinisk professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital, til bt.dk.

- Øjets nethinde kan ikke se absolutte farver. Det, nethinden faktisk ser, er kontraster, dvs. overgange fra et objekt til et andet. Det betyder, at man hele tiden tolker det, man ser, i relation til omgivelserne, siger Toke Bek og kommer med følgende eksempel:

LÆS OGSÅ: Hvilken farve har denne kjole?

En rød rose vil om morgenen se anderledes ud, end hvis du kigger på den midt på dagen. Det skyldes, at sollysets har fået en anden farvesammensætning, og fordi omgivelserne også har ændret sig, forklarer eksperten.

Vores hjerne fungerer altså på den måde, at den beslutter sig for en genstands farve ved at tage alt lyset fra objektet og derefter 'kaste lyset væk' fra de andre ting i nærheden.

I tilfældet med den berømte kjole er forklaringen så, at omgivelserne på billedet gør det svært for vores hjerne at afkode, præcis hvilken farve kjolen rent faktisk har.

- De vandrette striber, som nogle opfatter som gyldne, kan fungere som komplementærfarve til blå, som nogle opfatter de lyseste felter som. Så underbevidst beslutter man sig for, at noget skal være gyldent, og det, der kontrasterer dertil, må have farven blå. På samme måde kan det komme til at mørkt eller sort ud, hvis man bider mere fast i det hvide i baggrunden, siger Toke Bek til bt.dk.

Sponsoreret indhold