Eksmanden brød ind hos Britney: Nu falder hammeren

Med kun timer til sin vielse, blev Britney Spears’ eksmand fra 2004, Jason Alexander pludseligt anholdt i hendes hjem torsdag.
Det skete, efter at han sendte live på sin Instagram-profil, hvor han blandt andet sagde, at han ville “crashe” brylluppet. Han narrede samtidig en sikkerhedsvagt til at tro, han var blevet inviteret af sangerinden.
Indbruddet førte til en dramatisk anholdelse, og han blev siden ført væk i politiets varetægt.
Herefter kunne Britney fortsætte med sin romantiske vielse med manden, Sam Asghari.

Og nu mærker eksmanden så konsekvenserne af sine handlingerne.
Det skriver TMZ, der kan berette, at han har fået et polititilhold, der betyder, at han de næste tre år ikke må nærme sig sangerinden.
Selv erklærer han sig dog ikke skyldig i anklagerne om ulovlig indtrængen.
Dommeren kunne desuden, udover polititilholdet, sætte en kaution på 100.000 dollars, hvilket svarer til godt og vel 715.000 danske kroner.
Han skal også aflevere alle de skydevåben, han måtte eje, hvis han ønsker sin frihed, inden den egentlige dom i sagen falder.
Ifølge politiet bar Jason Alexander en kniv, da han brød ind i sangerindens hjem, hvorfor han ligeledes blev sigtet for overfald.
Britney og eksmanden nød i øvrigt et ganske kortvarigt forhold, da de to kun formåede at være gift i 55 timer.
Det skete, da de sagde deres “ja” til hinanden i januar 2004.