Kendte27. november 2019

Efterlyst over en uge: Nu er Jamaika anholdt

For over en uge siden blev rapper Jamaika efterlyst af politiet. Nu er den unge rimsmed blevet anholdt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jamaika.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

I mere end en uge formåede rapperen Jamaika at holde sig skjult for politiet.

Tirsdag den 19. november udsendte Syd- og Sønderjyllands politi en efterlysning på rapperen, som menes at have stået bag et knivstikkeri.

Nu skriver den samme politikreds, at Jamaika, som har det borgerlige navn Sharmake Omar Ali er blevet anholdt.

- Den 19. november 2019 efterlyste vi en 24 årig mand, som mistænkes for at have begået et knivstikkeri i Esbjerg i oktober måned. Manden er her til aften blevet anholdt og forventes fremstillet i grundlovsforhør torsdag, skriver Syd- og Sønderjyllands politi på deres Twitter-profil.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Efterlysningen af Jamaika blev som tidligere nævnt sendt ud tirsdag i sidste uge, men det fik ikke rimsmeden til at lægge musikken på hylden.

Midt under efterlysningen valgte Jamaika nemlig at udsende singlen "Protokol", som blev modtaget godt af hans mange fans.

- Der er single ude i dag, den har været planlagt længe. Vi har været i dialog med politiet, men har ikke selv kontakt til Jamaika i øjeblikket, skrev Casper Bengtson i en mail til B.T.

Flere gange under efterlysningen kunne man se, at rapperen var aktiv på sin Instagram-profil.

Så sent som for seks timer siden lagde Jamaika et billede ud af sig selv som reklame for sin nye single.

Både musikken og Instagram-profilen kommer dog nok til at stå stille i det næste stykke tid for rapperen.

Sponsoreret indhold