Kendte19. december 2023

Efter voldsom strid med Dr. Luke: Kesha fejrer sin frihed med nøgenfoto

Et årelangt juridisk tovtrækkeri mellem produceren Dr. Luke og sangeren Kesha har nu fået sat et punktum – og det fejrer "TiK ToK"-sangeren på pikant vis
Kesha har nu kappet alle bånd til Dr. Luke, som hun tidligere har anklaget for seksuelt overgreb.
Kesha har nu kappet alle bånd til Dr. Luke, som hun tidligere har anklaget for seksuelt overgreb.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Efter vilde anklager om seksuelt overgreb: Nu har Kesha og Dr. Luke lukket sagen

De seneste mange år har bestemt ikke været nemme for sangeren Kesha.

Siden 2014 har hun ligget i strid med produceren Dr. Luke, som hun har anklaget for at have bedøvet og voldtaget hende.

I sommer indgik de to et forlig, der blandt andet indbefatter, at de ikke udtaler sig om sagen, og hermed blev den næsten ti år lange strid lukket.

Helt lukket blev den dog ikke, for Kesha var stadig bundet af en kontrakt, der gjorde, at hun fortsat skulle udgive musik under Dr. Lukes pladeselskab Kemosabe. Ifølge Variety er det samarbejde dog nu ophørt, og nu er Kesha altså helt fri af Dr. Luke, mod hvem hun fremturede en række alvorlige anklager.

De fleste fejrer nok så stor en milepæl med champagne eller kage, men Kesha har valgt at gøre det på en helt anden måde.

Uden en trevl på kroppen står hun ved vandkanten i et klippelandskab og nyder sin nye frihed:

– Kommer hjem til mig selv, har hun skrevet til det pikante foto, hvor mange af hendes fans lykønsker hende med den nyfundne frihed.

Voldsomme anklager

Den retlige strid udsprang af anklager, som Kesha i 2014 rettede mod Dr. Luke.

Her anklagede hun blandt andet den amerikanske producer for mishandling og seksuelt overgreb.

I 2016 hævdede Kesha, at hun var blevet tilbudt sin musikalske "frihed", hvis hun indvilgede i at trække sine voldtægtsanklager tilbage.

Sagen endte dog i juni 2023, da de to indgik forlig og dermed slap for at lufte deres beskidte undertøj i en offentlig retssag.

– Kun Gud ved, hvad der skete den nat. Som jeg altid har sagt, kan jeg ikke genfortælle alt, hvad der skete. Jeg ser frem til at lukke døren på dette kapitel i mit liv og begynde et nyt, lød det dengang fra Kesha.

Sponsoreret indhold