Efter utroskabsskandale: Tom Sandoval spottet hånd-i-hånd med sanger

Det ser ud til, der er en ny kvinde i Tom Sandovals liv.
Realitystjernen har ellers haft pænt travlt med at redde sit ry efter den famøse utroskabsskandale, hvor han knaldede udenom Ariana Madix med "Vanderpump Rules"-kollegaen Raquel Leviss.
Men nu tyder det altså på, at den 40-årige Sandoval er kommet sig over både sin kæreste gennem et årti samt sin elskerinde.
I hvert fald blev han forleden spottet hånd-i-hånd med den forholdsvis ukendte sanger Tii.
Det skriver TMZ.

Ifølge det amerikanske medie har der været rygter om romance i noget tid, men Tom Sandoval har flere gange understreget, at de to blot er venner.
Det er dog trods alt de færreste venner, der fletter fingre og tager med hinanden hjem efter en våd bytur.
Og det var præcist, hvad Tom Sandoval og Tii med det borgerlige navn Tia Inoue.
De to havde været ude og feste på en bar og blev fotografet natten til mandag klokken 02 lokal tid, da de hånd-i-hånd bevægede sig hjem til realitystjernens lejlighed i West Hollywood.
Det er ellers ikke lang tid siden, der gik rygter om, at Tom Sandoval stadig dannede par med Raquel Leviss, som han havde en affære med.
Realitystjernen blev nemlig spottet midt i en intens samtale med sin tidligere elskerinde og "Vanderpump Rules"-kollega, hvilket du kan læse mere om her.