
Efter utroskabsdrama: Hugh Jackman bekræfter forhold med elskerinden Sutton Foster

Det har nok været noget nær verdens dårligst bevarede hemmelighed, at Hugh Jackman danner par med sin tidligere medstjerne Sutton Foster.
Rygterne om, at de to var deres tidligere partnere utro med hinanden, har floreret i årevis, ligesom de blandt andet er blevet snuppet på fersk gerning i at snave løs på en parkeringsplads.
Parret har dog forsøgt at holde så lav profil, som man nu end kan, når man er Hollywood-stjerner, men nu er de tilsyneladende færdig med at gemme kærligheden væk.
Ud af det blå har Hugh Jackman og Sutton Foster nemlig nu valgt at stå ved deres forhold.
De dukkede således den 20. oktober op sammen til gallamiddagen Fetch Pet Gala i New York, hvor de smilede stort til kameraerne.
Blot én dag senere troppede de igen op side om side, da de poserede med sangeren Richard Marx til hans koncert i den amerikanske storby.
Det virker altså til, at parret nu mener, at der er gået lang nok tid siden bruddene med deres eks'er til, at de gerne vil stå ved deres kærlighed.
Hugh Jackman og Sutton Foster mødte hinanden under Broadway-forestillingen "The Music Man"", der spillede fra december 2021 til januar 2023.
Dengang var de begge to i forhold med andre mennesker, men det sluttede med et brag i september 2023.
Sådan her så det ud, da Hugh Jackman og Sutton Foster snavede løs på p-plads:
Her chokerede Hugh Jackman nemlig alt og alle ved at afsløre, at han og konen gennem 27 år, Deborra-Lee Furness, skulle skilles.
Dengang blev bruddet meldt ud i al mindelighed, men det lavede Deborra-Lee Furness om på for nylig.
Her insinuerede hun nemlig kraftigt, at rygterne om utroskab fra filmstjernens side er sande, da hun gav en chok-udtalelse til Daily Mail.
Her sagde hun blandt andet, at hun var blevet "svigtet" og "traumatiseret" af skuespilleren, og at han havde "såret hende dybt".
Det tidligere par har to adoptivbørn sammen.
