Kendte1. juli 2019

Efter ufrivillig abort: Shay Mitchell er gravid

Den smukke "Pretty Little Liars"-stjerne venter barn med sin kæreste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megae1805s05kh053_899573.jpg
 Foto: MEGA

Shay Mitchell venter sit første barn med sin kæreste Matte Babel. Det fortæller "Pretty Little Liars"-stjernen i et opslag på sin Instagram-profil.

Mitchell er tavs omkring sit kærlighedsliv - og det var tilbage i januar, at rygterne begyndte at gå på, at hun datede Babel, som er TV-vært.

Skuespillerinden har aldrig talt om sit kærlighedsliv offentligt, men Babel er med i den video, hvor hun offentliggør, at hun er gravid.

Her teaser Mitchell også for, at hun vil tage sine seere med på graviditets-rejsen i dokumentarserien "Almost Ready", som har premiere den 17. juli på YouTube.

Mitchells graviditet kommer oven på en turbulent tid for skuespillerinden. Tilbage i januar fortalte hun, at hun gik igennem en ufrivillig abort sidste år, der resulterede i, at hun "mistede barnet af sine håb og drømme".

Men nu ser det altså heldigvis ud som om, at skuespillerinden igen kan smile stort - for nu kan hun se frem til at blive mor inden for de næste måneder.

Sponsoreret indhold