Kendte7 timer siden

Efter tumult: Jane's Addiction kommer ikke til at spille sammen igen

Dave Navarro, der er guitarist i bandet, sætter nu ord på den voldsomme oplevelse og røber, at bandet ikke kommer til at spille sammen igen
FILE - Dave Navarro, left. and Perry Farrell of Jane's Addiction perform at Louder Than Life Festival 2021 on Sept. 24, 2021, in Louisville, Ky. (Photo by Amy Harris/Invision/AP, File)
Der kommer formentligt ikke flere koncerter med Jane's Addiction.
 Foto: Amy Harris/Invision/AP

LÆS OGSÅ: Rocklegenden Dave Navarro er blevet gift

Det gik bestemt ikke som planlagt, da rockbandet Jane's Addition gav koncert i Boston i efteråret 2024.

Under koncerten kom bandets forsanger, Perry Farell, og bandets guitarist, Dave Navarro, nemlig op at slås, og det har nu fået store konsekvenser for bandets fremtid.

Det skriver magasinet Guitar Player, der har talt med Navarro.

I interviewet fortæller guitaristen, at koncerten var "den værste", og at bandet aldrig kommer til at spille sammen igen.

- Der var et skænderi på scenen, og alt det hårde arbejde, dedikationen, sangskrivningen og timerne i studiet – at forlade mit hjem og krydse hele landet og Europa og forsøge at overvinde min sygdom – det hele gik i stå og ødelagde bandets liv for altid.

- Og der er ingen chance for, at bandet nogensinde spiller sammen igen.

- Jeg må sige, at det er mit livs værste koncert, uden at skabe fjender, og uden at nævne navne og pege fingre og komme med forklaringer.

Råbte og slog ud efter ham

Den dramatiske hændelse skete kort efter, at rockbandet blev gendannet efter 14 års pause.

For under gendannelsesturnéen - mens musikken spillede for fulde drøn under deres koncert i Boston - blev Perry Farrel pludselig rasende. Det resulterede således i, at han råbte og slog ud efter guitaristen Dave Navarro.

Hvad der lå bag raserianfaldet, er endnu ikke kendt, og det er første gang, at Navarro sætter ord på hændelsen.

Tidligere har Etty Lau Farrell, der er gift med Perry Farrell, dog delt en video fra hændelsen og udtalt, at der i lang tid havde været "spændinger" mellem de to bandmedlemmer.

- Perrys frustrationer havde været stigende aften efter aften, da han følte, at lyden var ekstremt høj, og at hans stemme blev overdøvet af de andre medlemmer.

- Han har haft tinnitus og ondt i halsen hver aften, og da publikum på forreste række klagede over, at bandet spillede for højt, og at de ikke kunne høre ham, mistede han besindelsen, skrev hun på Instagram.

Sponsoreret indhold