Kendte1. august 2020

Efter tragisk dødsfald: Ekskone mener nogen har stjålet John Callahans identitet

Den 28. marts døde den 66-årige skuespiller pludseligt af et slagtilfælde. Kort efter brød tyve angiveligt ind i hans hjem og stjal hans identitet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/phlphotos383062.jpg
 Foto: MEGA

Skuespilleren John Callahan, der nok er bedst kendt for sin rolle i sæbeoperaen ”All My Children”, blev kun 66 år gammel, da han den 28. marts døde på tragisk vis af et slagtilfælde.

Hans ekskone, den 53-årige skuespiller Eva LaRue, har dog ikke kun skulle bruge månederne efter hans død på at sørge over tabet af sin tidligere mand og faren til hendes barn, Kaya McKenna Callahan, 18.

Hun har også skulle bruge tiden på at kæmpe med myndighederne, efter at tyve angiveligt brød ind i hans hjem kort efter det tragiske dødsfald for at stjæle hans identitet.

Det fortæller hun om i et nyt interview med Fox News.

- Det har helt sikkert været en rutsjebane, ikke kun fordi min datter er så hårdt ramt, men jeg sørger også, fordi han var en fantastisk ven, fortæller hun.

- Og på samme tid, så var der nogen, der brød ind i hans hjem kort efter, han døde og stjal hans identitet, hans bil og hans bærbar. De har taget lån i hans navn og fået lavet kreditkort, og de har flyttet penge fra hans bankkonto – det har været et mareridt. Et mareridt.

https://imgix.seoghoer.dk/john_callahan_med_familien.jpg
 Foto: Instagram

Trods parret gik fra hinanden i 2004, så har de været gode venner lige siden. Her ses de sammen med datteren Kaya. Foto: Instagram

Ifølge ”The Young and the Restless”-stjernen så har det dog ikke været nogen nem kamp at få stoppet tyvene.

- Som du måske kan forestille dig, så har hvert et opkald været sådan, at jeg er sat på hold i 20 minutter eller en time eller to, og så har folk bare været sådan: ”Jeg er ked af det, men vi kan ikke hjælpe dig”. Det er bare et bureaukratisk mareridt. Hvert et opkald vi foretager for at prøve at løse den her situation, er bare sindssygt.

Men trods et tydeligt besvær med at komme til bunds i sagen, så lyder det fra stjernen, at myndighederne alligevel har en ide om, hvem det kunne være.

Det amerikanske medie People har forsøgt at få bekræftet, at der er en efterforskning i gang hos de respektive myndigheder, men de har endnu ikke fået svar på deres henvendelse.

John Callahan spillede rollen som Edmund Grey i serien ”All My Children” fra 1992 til 2005, hvor han også mødte Eva LaRue. De to var gift fra 1996 til 2004.

https://imgix.seoghoer.dk/starmax018683.jpg
 Foto: MEGA

Skuespiller-parret fotograferet kort efter datteren Kaya kom til verden i december 2001. Foto: MEGA

Kort efter John Callahans pludselige død delte Eva en rørende hyldest til sin datters far på det sociale medie Instagram.

- Han var en fantastisk ven, forælder og en helt vidunderlig far for Kaya. Manglen på hans større end liv, selskabelige personlighed – det vil for evigt efterlade et hul i vores hjerter. Ord kan ikke beskrive chokket og sorgen, som vi føler lige nu, skrev hun blandt andet.

Før Eva LaRue var John Callahan gift med Linda Freeman fra 1982 til 1994.

Sponsoreret indhold