Kendte7. februar 2022

Efter for tidlig fødsel: Mark Cuevas viser sønnen frem og afslører navnet

”Love Is Blind”-stjernen Mark Cuevas skulle først have kaldt sig selv far igen om to måneder, men den lille kunne altså ikke vente så længe med at melde sin ankomst
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Torsdag stod det klart, at den 27-årige Netflix-stjerne Mark Cuevas snart kunne kalde sig far til to, efter han og kæresten, Aubrey Rainey, måtte forbi fødselsgangen to måneder før tid.

Af endnu uvisse årsager ville den lille purk nemlig ikke vente længere i sin mors mave, og fredag kunne parret altså afsløre, at de var blevet forældre til endnu en lille søn.

– Jeg ville bare lige fortælle alle, at vores lille søn er kommet til verden, skrev han på sin Instagram-story timer efter, han første gang informerede om, at den lille var på vej.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/loveisblind_season1_episode11_00_42_46_07_r_1.jpg
 Foto: Netflix

Mark Cuevas og kæresten Aubrey Rainey er blevet forældre for anden gang. Foto: Netflix

Men fordi den lille ny netop er kommet til så længe før sin planlagte fødselsdag, blev sønnen hurtigt kørt på hospitalets neonatalafdeling.

Siden har begge forældre dog fået lov at holde og se meget mere til deres lille ny. Det viser Mark Cuevas på sin story, hvor han viser den lille fyr frem, der dog endnu er koblet op til adskillige maskiner.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mark_cuevas_soen_ig.jpg
 Foto: Instagram

– Vores stærke lille mand, skriver Mark Cuevas til billedet af sin nybagte søn. Foto: Instagram

Selv om den lille er kommet før tid, så har parret dog allerede styr på, hvad han skal hedde. Det afslører han på sit seneste post.

– Nogle gange bliver ’før eller siden’ til en realitet, og vores lille dreng besluttede, at han var klar til at blive en del af festen. Velkommen til familien, Axton Anders Cuevas, skriver han til billedet, der meget vel kunne være et af de første taget af den lille familie.

Artiklen fortsætter under opslaget

Parret er i forvejen forældre til sønnen Ace, der kom til verden i april 2021. Nyheden om, at de skulle være forældre endnu en gang, kom altså kun seks måneder efter.

Sponsoreret indhold