
Efter syv år: Amy Schumer anmoder om skilsmisse

Det er efterhånden en måneds tid siden, det kom frem, at Amy Schumer skal skilles fra sin mand gennem de seneste syv år, kokken Chris Fischer.
Og nu har komikeren og skuespillerinden også taget de officielle næste skridt i processen.
Hun har nemlig tirsdag indsendt skilsmissedokumenterne.
Det skriver People Magazine.
Det var tilbage i december, Amy Schumer annoncerede bruddet.

Det gjorde hun med et opslag på Instagram, som hun indledte på en lettere bizar måde.
- Bla bla bla. Chris og jeg har truffet den svære beslutning at slutte vores ægteskab efter syv år, startede hun således med at skrive, hvorefter hun også delte en mere seriøst tekst:
- Vi elsker stadig hinanden meget og vil fortsat have fokus på at opdrage vores søn. Vi vil sætte pris på, at folk respekterer vores privatliv i denne tid.
44-årige Amy Schumer og 45-årige Chris Fischer blev gift i al hemmelighed tilbage i 2018 og fik sønnen Gene året efter.
Rygterne om et brud startede i sommer, da parret holdt ferie hver for sig, og de eskalerede, da Amy Schumer kort efter blev spottet uden sin vielsesring på fingeren.
