Kendte25. februar 2021

Efter svær fertilitetskamp: Nu skal Brian McFadden være far for tredje gang

Mange års kamp for den tidligere Westlife-sanger og hans forlovede ser ud til endelig at være kommet til en ende. Parret venter nemlig deres første fælles barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brian_mcfadden_0.jpg
 Foto: MEGA

Den 40-årige tidligere boyband-sanger Brian McFadden kan endelig glæde sig over at blive far for tredje gang.

Efter flere års intens fertilitetskamp venter hans forlovede, Danielle Parkinson, 39, nemlig parrets første fælles barn.

I august sidste år delte han nyheden om, at parret havde mistet deres kommende barn efter blot fem uger, men nu ser det ud til endelig at lykkes for de to.

På sin Instagram-profil kunne han onsdag dele en collage af sin kommende kone og hendes voksende mave gennem de sidste måneder, efter de i december valgte at afsløre, de ventede sig.

- Smukke Danielle med minimac, der vokser sig større i maven for hver måned, der går, skriver han til billedet, der viser hendes mave gennem fem forskellige stadier.

Artiklen fortsætter under opslaget

Danielle Parkinson har også selv delt billedet på sin profil, hvor hun afslører, at de er taget, fra hun var 12 uger henne til i dag, hvor hun er 28 uger henne.

- Det er helt vildt, hvor meget den er vokset i andet trimeter. Det skræmmer mig lidt, hvad der kommer til at ske i tredje trimester, skriver hun selv og fortæller, at det er en lille pige, der gemmer sig i hende.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/brian_mcfadden_og_danielle_parkinson.jpg
 Foto: MEGA

Parret har kendt hinanden siden 2016, og de blev siden forlovet i 2019. Foto: MEGA

Den tidligere Westlife-sanger er allerede far til den 19-årige Molly og den 18-årige Lilly-Sue, som han fik med sin tidligere kone Kerry Katona. De to var gift fra 2002 til 2006.

Siden blev han i 2012 gift med tv-værten Vogue Williams, men de to gik fra hinanden i 2017.

I december 2019 faldt han så endnu en gang på knæ, denne gang overfor Danielle Parkinson, som han har kendt siden 2016. Parret har dog endnu ikke sagt deres ”ja” til hinanden.

Sponsoreret indhold