Kendte31. januar 2023

Efter Sofie Lindes chok-exit: Kærligheden strømmer ind

"X Factor"-vært Sofie Lindes kommentarspor bobler over af kærlighed fra venner og kolleger, der hylder værtsveteranen
Sofie Linde fortæller åbent om tiden efter hendes værtrolle til Zulu Comede Galla i 2020 i Podcasten "Det, vi taler om".  
Sofie Linde er blevet ramt af en lovestorm, efter hun tidligere i dag annoncerede, at hun stopper som vært på sangprogrammet.
 Foto: Hanne Juul

Tidligere i dag detonerede Sofie Linde en bombe, da hun på Instagram afslørede, at denne sæson af ”X Factor” bliver hendes sidste i denne omgang.

- Efter denne sæson af X Factor har jeg valgt at værts-stafetten skal gives videre. ️Omend det ikke har været nogen let beslutning, så føles den rigtig - og en smule spændende - nede i maven, skrev hun blandt andet i sit lange opslag, hvor hun delte sin beslutning med sine 673.000 følgere.

Siden er det strømmet ind med kommentarer fra kolleger fra den kulørte branche, som hylder den snart forhenværende ”X Factor”-bestyrer.

- Seje basse. Du slagter det næste kapitel, lyder det fra ”X Factor”-veninden Nanna Øland, mens Cecilie Lassen råber:

- Den BEDSTE.

Kwamie Liv nøjes med at sende en håndfuld hjerter, mens sundhedsguru Michelle Kristensen tænder tre bål i kommentarsporet.

- Mere legendarisk måde at løse den tjans på skal man lede længe efter, skriver Andreas Odbjerg, som selv har prøvet at stå på det angstprovokerende kryds i auditionstudiet.

- Tak for alle de gode år, Sofie. Du har været så megagod på den scene. Tak for årene – også dengang du lavede Ultra Factor, skriver Micki Cheng.

Også Sandie Westh kaster roser efter ”X Factor”-værten.

- Et format, som var så tight, havde så stramme rammer, og så løste du det alligevel på din egen måde. Du er wonderful, og jeg glæder mig til alt det, du skal.

Sofies største fan og manager Line Breinholt melder sig også i koret.

- Verdens bedste XF vært, skriver hun således.

Mens roserne regner ned over Sofie på Instagram, er reaktionen fra hendes mangeårige ”X Factor”-kollega Thomas Blachman anderledes kølig.

Over for Ekstra Bladet kritiserer han således Sofies timing.

- Sofie er god til sit arbejde bestemt, men når det er sagt, syntes jeg, det er utrolig opmærksomhedskrævende at melde ud med denne slags minus-energi, alt imens vi andre forsøger at passe vores arbejde, siger han til Ekstra Bladet.

Dommerveteranen mener slet og ret, at Sofie burde have ventet med at melde sin afsked ud, når finalen var afviklet.

Sponsoreret indhold