Kendte30. juni 2021

Efter skjult graviditet: Gal Gadot er blevet mor igen

Skuespillerinden og manden er blevet forældre igen til endnu en lille pige, efter hun i april kunne afsløre, at hun ventede sig endnu en lille en
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var tilbage i marts måned, ”Wonder Woman”-skuespillerinden Gal Gaodt, 36, kunne stille sig på scenen under Golden Globes-uddelingen og stråle – helt uden at fortælle hvorfor.

Under sin hvide, flagrende kjole skjulte hun nemlig en sød hemmelighed: Hun var gravid med barn nummer tre.

Det valgte hun dagen efter at dele med sine mere end 56 millioner følgere på Instagram.

- På den igen, skrev hun til billedet, der viste hende med sin familie og alle deres hænder på den voksende mave.

Få uger efter kunne hun desuden afsløre, at hun og manden, Yaron Varsano, 46, ventede deres tredje pige, og nu er hun endelig kommet til verden.

Det skriver skuespillerinden på sit seneste opslag på det sociale medie.

- Min søde familie. Jeg kunne ikke være mere taknemmelig og glad (og træt), og vi er alle så glade for at kunne byde Daniella velkommen til vores familie, skriver hun til billedet, der viser en tydeligt træt Gadot, en glad mand og et par spændte storesøstre.

Artiklen fortsætter under opslaget

Billedet, der blev delt sent mandag aften dansk tid, er allerede blevet liket mere end to millioner gange, og flere kendte ansigter sender deres kærlighed og lykønskninger til den lille familie.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega606702_053.jpg
 Foto: MEGA

Parret kan i år fejre deres 13. bryllupsdag og deres 3. ankomst af en lille pige i familien. Foto: MEGA

Heriblandt Nick Jonas’ kone, Priyanka Chopra, der skriver ’tillykke’ efterfulgt af en smilende kærligheds smiley. Også skuespillerinden Kate Hudson har vist sin glæde over den nylige tilføjelse til familien.

Gal Gadot og Yaron Varsano har i forvejen datteren Maya på fire og datteren Alma på ni – og nu også lille Daniella på 0, som storesøster Alma stolt holder på billedet.

Sponsoreret indhold