Kendte7. marts 2023

Efter skilsmissen: Barbara Topsøe-Rothenborg har solgt drømmehuset

Barnestjerne og instruktør Barbara Topsøe-Rothenborg måtte barbere luns af prisen på sit og eksgemalens hus
Barbara Topsøe-Rothenborg har helt styr på boligsituationen. Den fælles villa er skiftet ud med et eget hus i Hellerup.
Barbara Topsøe-Rothenborg har helt styr på boligsituationen. Den fælles villa er skiftet ud med et eget hus i Hellerup.
 Foto: Birger Storm

Efter blot fem måneder på markedet, er det lykkedes instruktør Barbara Topsøe-Rothenborg at sælge sin og eksmanden Martin Rothenborg Madsens villa i København NV.

Prisskiltet lød på 13.995.000 kr. for den 262 kvadratmeter store villa fra 1918, men eksparret måtte barbere 645.000 kr. af prisen.

Det viser det netop tinglyste skøde.

I 2021 betalte det nu tidligere ægtepar villaen for 12.750.000 kroner for drømmehuset. Det nåede dog kun at bo i huset i lige knap et år, før kærligheden brast.

Sidste år fortalte Netflix-instruktøren, at hun og Martin skulle skilles efter ni år sammen – otte af dem som mand og kone.

- Jeg er selv ved at blive skilt, så jeg vil sige, at der har jeg da lært nogle ting om mig selv også. For eksempel hvad afmagt og sådan noget kan gøre ved en, fortalte hun til SE og HØR til premieren på sin Netflix-film ”Kærlighed for voksne”.

Barbara Topsøe-Rothenborg og Martin Rothenborg Madsen dannede par i ni år. De har to børn sammen. 
Barbara Topsøe-Rothenborg og Martin Rothenborg Madsen dannede par i ni år. De har to børn sammen.
 Foto: Mikael Rieck

Hun lagde ikke skjul på, at skilsmissen ikke var hendes ønske, ligesom der også var en tredjepart involveret.

- Ikke det, der er det helt dramatiske, men noget utroskab og en meget yngre kvinde og sådan noget. Heldigvis har jeg kunnet bruge filmen lidt terapeutisk til at komme igennem det og ja, det har faktisk hjulpet, lød det sidste år.

For en måneds tid siden underskrev ”Nana”-barnestjernen ifølge tinglysningen købsaftalen på en villa fra 1927 i Hellerup.

8.000.889 kr. har hun betalt for den 189 kvadratmeter store villa, der danner rammen om hele syv værelser.

Sponsoreret indhold