Kendte16. september 2023

Efter skilsmisse: Sophie Turner kysser på ny fyr under filmoptagelse

Skuespilleren fortsætter med at passe jobbet efter skilsmissen med Joe Jonas, og det job indebærer blandt andet at kysse lidt på kollegaen Frank Dillane
Under en optagelse til tv-serien "Joan", kysser Sophie Turner på kollegaen Frank Dillane.
Under en optagelse til tv-serien "Joan", kysser Sophie Turner på kollegaen Frank Dillane.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Joe Jonas græder på scenen efter brud med Sophie Turner

The show must go on.

For selvom Sophie Turner, 27, er ved at blive skilt fra Joe Jonas, 34, er der stadig et arbejde at passe.

I øjeblikket har Sophie Turner travlt med at filme i Spanien, hvor der bliver filmet til tv-showet ”Joan”.

Og imens hun altså er færdig med at kysse på Joe Jonas, får Sophie Turner stadig lov til at arbejde med læberne.

Ved vandkanten i Spanien smider hun nemlig armene om halsen på kollegaen Frank Dillane og kysser på ham.

Selvfølgelig på kamera, da det er en del af optagelserne til tv-programmet.

I tv-serien er Frank Dillane og Sophie Turner også tætte.

Her har hun nemlig stadig en mand, da Sophie Turners karakter Joan Hannington er gift med Frank Dillanes karakter Boisie Hannington.

32-årige Frank Dillane har været med i et hav af film og serier.

Helt tilbage i 2009 spillede han Tom Riddle i "Harry Potter og Halvblodsprinsen".

Det var i starten af september, at rygterne om en skilsmisse mellem Sophie Turner og Joe Jonas lurede.

Sponsoreret indhold