Kendte7. december 2023

Efter skilsmisse: Joshua Jackson er videre med Lupita Nyong'o

Lidt over to måneder efter sin chok-skilsmisse er den tidligere "Dawson's Creek"-stjerne allerede videre med en ny
Joshua Jackson og Lupita Nyong'o er begge nysingle og har tilsyneladende nu fundet melodien sammen.
Joshua Jackson og Lupita Nyong'o er begge nysingle og har tilsyneladende nu fundet melodien sammen.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kæmpe kendisbombe: Jodie Turner-Smith og Joshua Jackson skal skilles

Det kom som et chok, da hun forlod ham.

Men nu ser det ud til, at skuespilleren Joshua Jackson, 45, er kommet op på hesten igen, efter hans hustru Jodie Turner-Smith, uden han havde nogen anelse om det, søgte om skilsmisse i starten af oktober.

For nye billeder afslører, at "The Affair"-stjernen nu fletter fingre med en ny skønhed.

Joshua Jackson og Lupita Nyong'o hånd i hånd ved et autocamp-resort ved Joshua Tree i Californien.
Joshua Jackson og Lupita Nyong'o hånd i hånd ved et autocamp-resort ved Joshua Tree i Californien.
 Foto: Vark Gapz/Backgrid/Ritzau Scanpix

Den nye kvinde i skuespillerens liv er den Oscar-vindende skuespiller Lupita Nyong'o, 40, som også selv for nylig er blevet single.

I oktober forliste hendes forhold med kæresten gennem et år, tv-værten Selema Masekela, men mindre end to måneder senere har Amors pil altså ramt hende igen.

Set sammen flere gange

Rygterne om en romance mellem de to har floreret siden oktober, hvor de to blev set sammen til en Janelle Monáe-koncert.

En kilde afslører over for Daily Mail, at de to skuespillere har været venner, men at det har udviklet sig til mere, efter de begge blev single:

– Tingene er langsomt blevet romantiske mellem dem, røber insideren, der tilføjer:

– De har været fantastiske venner i lang tid, og det ville Josh ikke ødelægge.

Kilden forklarer, at venskab blev til romantik, da de har brugt hinanden meget efter deres respektive brud:

– De har set mere til hinanden og forsøgt at komme videre efter deres brud, og at de var gennem det sammen, tog det deres venskab til et nyt niveau. Nu er det et fysisk forhold. De er et par, understreger, kilden.

Sponsoreret indhold