Annonce
Kendte4 timer siden

Efter skandaløs brandert: P3 sætter Jasper Ritz-program på pause

P3 har valgt at sætte radioprogrammet ”Benægt, benægt, benægt” på pause, efter at værten Jasper Ritz på grund af tømmermænd ikke kunne gennemføre lørdagens udsendelse
Pressemøde på Sælg Sælg Sælg! - Deltagere: Ibi Støving, Janni Ree, Patrick Wozniacki, Camilla Ottesen, Søren Le Schmidt, Jesper Skibby, Christian Grau, Gorm Wisweh
P3-vært Jasper Ritz skulle have sendt radio lørdag formiddag, men en efterfest til P3 Guld gik så meget over gevind, at Ritz ikke kunne udkomme i æteren dagen derpå.
 Foto: Kaspar Wenstrup
Annonce

LÆS OGSÅ: Jasper Ritz undskylder til P3-lyttere: Havde for mange tømmermænd til at sende radio

Skulle Jasper Ritz have mod på – og lyst til – at drikke godt igennem fredag aften, er der rig mulighed for det.

P3-værten skal nemlig ikke frygte at møde op med tømmermænd for at sende et nyt afsnit af sit radioprogram ”Benægt, benægt, benægt” lørdag formiddag.

DR og P3 har nemlig valgt at sætte programmet på foreløbig pause.

- Foreløbig holder det pause en uges tid. Så det kommer ikke på lørdag, lyder det fra afdelingsleder hos P3 Radio, Susanne Sundstrøm, i et skriftligt svar til TV 2.

Årsagen til pausen skal netop findes i Jasper Ritz’ hang til at feste så vildt, at han ender med lidt for mange tømmermænd.

Annonce

Under fredagens P3-guld havde radioværten nemlig fået så meget indenbords, at han slet og ret ikke var i stand til at gennemføre sit radioprogram lørdag formiddag.

Radioværten nåede – ifølge blandt andre B.T. og Ekstra Bladet – lige akkurat at sende ti minutter af programmet, før det måtte afbrydes. Resten af tiden blev der i stedet afspillet musik.

Annonce

Den tømmermandsramte hovedperson har da også selv erkendt, at han arbejdsindsats lørdag formiddag ikke var godkendt:

- Hvad der var en god og festlig omgang P3-guld for mange fredag, blev en alt for voldsom omgang for mig.

- Det resulterede desværre i at jeg ikke var i stand til at gennemføre mit radioprogram lørdag formiddag. Det er skamfuld og pinligt at tømmermænd tog sejren og jeg skal på mest ydmyge måde muligt undskylde til alle mine kollegaer og ikke mindst mine højt elskede lyttere af programmet, skrev radioværten tidligere på sin instagramprofil.

Annonce

I programmet udlover Ritz sammen med en lørdagsgæst meget ironisk præmier, når lyttere ringer ind med historier, hvor der er taget en dum beslutning.

- Jeg har i den grad lagt i ovnen til et afsnit ”Benægt, benægt, benægt” med røven i klaskehøjde, når mikrofonen igen tændes med mig bagved. Undskyld venner.

Annonce

Sponsoreret indhold