Kendte12. april 2024 (opd. 12. april 2024)

Efter sin død: Søren Pape medvirker i ny podcast

Den afdøde formand bliver hyldet i podcasten "Hammers hule"
Søren Pape Poulsen.De Konservative.
Den afdøde politiker nåede kort før sin død at godkende udgivelsen af samtalen.
 Foto: Hans Christian Jacobsen/BAM/Ritzau Scanpix

Det er lidt over en måned siden, at nyheden om Søren Papes død sendte chokbølger landet over.

Nu medvirker den tidligere konservative formand i en ny podcast, der eftersigende har til formål at "hylde den afdøde partileder".

Det fremgår af et LinkedIn-opslag fra Above Sports, der står bag podcasten "Hammers Hule".

Podcasten blev optaget tilbage i 2022, men er altså først klar til udgivelse nu, da den blev udskudt på grund af folketingsvalget samme år.

I opslaget skriver Above Sports, at podcasten giver "et enestående indblik i, hvordan man som partileder, borgmester og minister skal forstå og fremme idrættens betydning".

Det er Papes ven Frans Hammer, der er vært på Hammers Hule, og Pape nåede kort før sin død at godkende, at samtalen mellem dem blev udgivet.

Du kan høre hele afsnittet her.

Sponsoreret indhold