Kendte27. august 2020

Efter sexchikane-udmelding: Sofie Linde rørt til tårer

Det var voldsomme sager, den garvede tv-vært Sofie Linde fortalte publikum til årets ZULU Comedy Galla onsdag aften
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Aftenen startede særdeles godt, da Sofie Linde, 30, gik på scenen i Operaen, hvor hun gav den gas som aftenens vært.

Men til publikums store overraskelse kom den altid smilende Linde med en række vilde udtalelser om sexchikane, da hun benyttede lejligheden til at sætte fokus på MeToo-bevægelsen:

- Da jeg var 18 år og startede på DR. Jeg skulle til julefrokost. Havde glædet mig enormt meget. En stor tv-kanon kommer over til mig og siger til mig, at hvis jeg ikke sutter hans pik, så ødelægger han min karriere. Jeg sagde nej. Jeg er ret sikker på, at du kigger på mig nu, fortalte Sofie Linde.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sofie_linde_pr_bredformat_3840x2160_0.jpg
 Foto: Morten Bengtsson

Foto: Morten Bengtsson

I dag torsdag er det dog en yderst glad og meget rørt Sofie Linde, der deler sine tanker om gårsdagens begivenhed.

Det gør hun således til sine mere end 581.000 følgere på Instagram:

- Jeg sidder her i min sofa med burgerøjne og en overordnet følelse af at være blevet set, hørt og anerkendt, starter Linde sit opslag.

- I går var jeg vært ved årets Zulu Comedy Galla. Jeg holdt en tale, der i store træk handlede om, at der i 2020 stadig ikke ligeløn og ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark. At sexisme findes, og at man ikke skal være bange for at sige fra! At man SKAL sige fra. Og at det nok skal gå alligevel. Det gjorde det nemlig for mig.

Selv om medierne hele dagen har skrevet løs om den vilde udmelding, er det heldigvis ikke noget, der har påvirket den garvede ”X Factor”-vært negativt:

- Jeg står med rank ryg - og det gør jeg i høj grad pga. af al den ros og opbakning jeg har fået fra jer og mange af mine kollegaer. Tak. Det betyder enormt meget.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …

Det var dog ikke kun en snak og sexchikane og ligestilling, der prydede årets måske sjoveste aften.

Sofie Linde kunne nemlig også afsløre at hun og gemalen Joakim Ingversen snart kan byde endnu en lille pige velkommen i familien.

Den glædelige nyhed om graviditet blev afsløret, da Linde trak op i kjolen og viste sin struttende babybule frem til alle i Operaen.

Parret i forvejen datteren Trine på et år.

Se billedet, hvor Sofie Linde viser maven frem:

https://imgix.seoghoer.dk/zulu_comedy_galla_20200572.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Foto: Thomas Laursen

Sponsoreret indhold