Kendte20. juli 2020

Efter sammenbrud: Kim Kardashian er rasende på Kanye West

Den 43-årige rapper holdt sit første vælgermøde søndag. Og det resulterede i både gråd, familieafsløringer og en vred Kardashian-kone
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega606324_010_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Ved vælgermødet i delstaten South Carolina luftede den garvede rapper sine meninger om abort.

Og det var i den forbindelse, at den populære ordsmed besluttede sig for at dele en ganske privat historie fra hjemmefronten:

- Jeg var lige ved at dræbe min egen datter, fortalte Kanye blandt andet og uddybede desuden sin historie ved at fortælle, hvordan han og hustruen Kim Kardashian, 39, i virkeligheden havde besluttet sig for ikke at få barnet, da hun var gravid med datteren North.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/upiphotostwo752982.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Kanye West fortæller ydermere, at han fik et tegn fra Gud, der gjorde, at han ringede til Kim og overbeviste hende om det modsatte:

- Jeg er i min lejlighed, faktisk den hvor min kone blev overfaldet, og jeg har min bærbare computer tændt, og jeg har alle mine kreative ideer, mine sko, min næste sang ... Så går skærmen i sort, genkaldte han.

- Og Gud sagde: "Hvis du f*cker med min vision, så f*cker jeg med din". Og så ringede jeg til min kone og sagde: "Vi skal have det barn”.

Det er således disse udtalelser, som har gjort Kim Kardashian godt og grundigt gal i skrællen.

Det skriver TMZ.

Ifølge kilder skulle Kim og resten af Kardashian-klanen nemlig være decideret rasende over Kanyes afsløring af abortdiskussionen.

Mediet hævder desuden, at folk omkring familien afslører, at Kanye West i den grad har brug for hjælp, fordi han mentalt ikke er på toppen.

Det er da heller ingen hemmelighed, at rapperen i årevis har kæmpet med mentale udfordringer – og at han for få år siden blev diagnosticeret som bipolar.

Se videoen, hvor Kanye bryder sammen:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Kanye West og Kim Kardashian har sammen fire børn: North på syv, Saint på fire, Chicago på to og Psalm på et år

Sponsoreret indhold