Kendte14. juli 2023

Efter politidrama: Nu giver Robert Hansen lyd fra sig

Siden den mystiske politiaktion på Robert Hansens adresse har skuespilleren været stille. Nu bryder han tavsheden
Robert Hansen
Robert Hansen bryder nu for første gang tavsheden siden den mystiske politiaktion på hans adresse tirsdag aften.
 Foto: Dan Mariegaard

Tirsdag aften var flere politibiler til stede ved Robert Hansens adresse på Frederiksberg, og ordensmagten ransagede også - ifølge SE og HØRs oplysninger - skuespillerens kælderrum.

Siden da har "Anja og Viktor"-stjernen klappet fuldstændig i. SE og HØR har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Robert, men det har han ikke været interesseret i at give.

Også på Instagram, hvor den skandaleombruste kendis ellers plejer at være meget aktiv, har der været bemærkelsesværdigt stille.

Men nu bryder Robert altså tavsheden på det sociale medie. Her har han delt et billede af sig selv og en blond kvinde, som han også tidligere har vist frem på sin Instagram-profil.

- Hygge med yndling, skriver skuespilleren til billedet, hvor han også har tagget den blonde kvinde.

Den mystiske politiaktion tirsdag aften er langt fra første gang, der er problemer i Roberts opgang.

Det har flere naboer fortalt til SE og HØR, og de giver også udtryk for, at mange er utrygge ved at bo i opgangen, som ellers plejede at være hyggelig og stille.

- Mange i opgangen er bange, sagde en rystet nabo til SE og HØR.

- Min nabo går slet ikke ud, hvis hun ser ham, siger hun videre og slår fast, at de fleste i opgangen ønsker, at han bliver smidt ud.

Sponsoreret indhold