Kendte24. august 2023

Efter otte års stridigheder: Nu skal Halle Berry betale kassen til eks'en

Halle Berry og hendes eksmand, Olivier Martinez, har endelig fået afsluttet deres skilsmisse, og det kommer til at koste for filmstjernen
Halle Berry arrives at the Vanity Fair Oscar party after the 95th Academy Awards, known as the Oscars, in Beverly Hills, California, U.S., March 12, 2023. REUTERS/Danny Moloshok
Skilsmissen har taget otte år, og den bliver en dyr omgang for Halle Berry.
 Foto: Ritzau Scanpix/Danny Moloshok

Kærlighed til penge er roden til alt ondt.

Sådan lyder det kendte bibelvers, og det tyder på, at det også gælder for filmstjernen Halle Berry og hendes seneste eksmand, den franske skuespiller Olivier Martinez.

I hvert fald har de haft brutale stridigheder i retten gennem de sidste otte år, bare fordi de ikke har kunnet komme til enighed omkring økonomien efter deres brud.

Men det er de endelig kommet nu.

Kendisparrets skilsmisse er nemlig omsider afsluttet - og det bliver 57-årige Halle Berry, der skal finde pengepungen frem.

Det skriver Page Six.

Halle Berry of the CBS science fiction television series "Extant, " poses with her husband Olivier Martinez during the premiere of the series in Los Angeles, California in this June 16, 2014 file photo. Martinez is under investigation for potential battery after he reportedly shoved a Los Angeles airport employee who may have been taking pictures of him. REUTERS/Kevork Djansezian/Files (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT)
Halle Berry fotograferet med Olivier Martinez tilbage i 2014.
 Foto: Kevork Djansezian/Scanpix Denmark

Ifølge det amerikanske medie skal "Catwoman"-skuespillerinden fremover betale Olivier Martinez 8.000 dollars om måneden i børnebidrag, hvilket svarer til små 55.000 danske kroner.

Hun skal desuden betale ham 4,3 procent af enhver indkomst over to millioner dollars, som vil blive betragtet som "ekstra børnebidrag."

Halle Berry og Olivier Martinez blev gift i 2013, men skilt igen to år senere. De deler sønnen Maceo på ni år.

Udover børnebidraget har retten også besluttet, at skuespillerinden skal betale sønnens skoleomkostninger, hvilket indebærer den månedlige betaling for sønnens privatskole, sønnens skoleuniformer og diverse skoleartikler.

Disse penge skal hun dog betale direkte til skolen, så dem får hendes eksmand altså ikke direkte fingrene i.

Halle Berry er desuden gået med til at betale hundrede procent af sønnens fritidsaktiviteter, hvilket betyder, at hun skylder Olivier Martinez penge for det seneste skoleår, da han indtil nu har dækket disse omkostninger.

Skuespillerinden skal også fremover betalte for sønnens sundhedsforsikring og eventuelle læge- og hospitalsregninger.

Sidst, men ikke mindst, har Halle Berry accepteret at betale et tilskud på 55.000 dollars til Olivier Martinez' advokatregninger i forbindelse med skilsmissen.

Det tidligere par har fået delt forældremyndighed over sønnen, men det er altså Halle Berry, der fremover skal betale størstedelen af sønnens udgifter.

Filmstjernen har da også en formue på svimlende 90 millioner dollars (617 millioner kroner), så man skulle mene, at hun har råd til det.

Halle Berry har generelt ikke været særlig heldig, når det kommer til romantikken. Hun har således en lang række forliste forhold bag sig.

Hun var gift med David Justice fra 1992 til 1997, R&B-sangeren Eric Benét fra 2001 til 2005 og herefter altså Olivier Martinez fra 2013 til 2015.

Hun har udover sønnen Maceo med Olivier Martinez også en 15-årig datter ved navn Nahla, som hun fik med ekskæresten Gabriel Aubry.

Skuespillerinden danner i dag par med sangeren Van Hunt, som hun fandt sammen med i 2020.

Sponsoreret indhold