Efter otte års pause: Hitserien "Dexter" vender tilbage

(Foto: MEGA)

Det er mange år siden, at fans af hitserien har set noget til seriemorderen Dexter Morgan.

Men snart er der gang i optagelserne til en niende sæson af den populære serie, som står til at få premiere til efteråret næste år.

På det tidspunkt er det således otte år siden, at vi forlod Dexter Morgan.

Men heldigvis har medieselskabet Showtime besluttet, at verden ikke er helt færdige med seriemorderen. Det skriver flere medier – blandt andre Screenrant.

Seriens umiddelbare afslutning var for mange mere end bare en anelse skuffende, da favoritseriemorderen over dem alle skiftede erhverv og sprang ud som tømrer.

Nu skal det vise sig, om Dexter Morgan, spillet af den garvede skuespiller Michael C. Hall, kan holde sig fra at dræbe.

Mon dog.

Den niende sæson kommer til at bestå af 10 afsnit og får premiere til efteråret 2021.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close