Kendte28. januar 2022

Efter nøgenscener i hitserie: Nu reagerer Sydney Sweeney

Den amerikanske skuespiller Sydney Sweeney reagerer nu på hendes nøgenscener fra hitserien 'Euphoria'
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220110-201152-5-1920x1272we.jpg
 Foto: Eddy Chen/Ritzau Scanpix

Der er fart på den anden sæson af hitserien ’Euphoria’ med flere store stjerne på rollelisten.

En af dem er amerikanske Sydney Sweeney, der på et tidspunkt i serien optræder nøgen, og det har fået flere seere til at reagere på, at skuespilleren måske er blevet presset til at optræde afklædt på skærmen.

Mens skuespilleren værdsætter de mange kommentarer, så kan hun klare sig selv.

Det siger hun i et interview med The Independent.

- Jeg har aldrig følt, at Sam Levinson (seriens skaber red.) har presset mig eller prøvet at få mig til at lave en nøgenscene i et HBO-show, siger Sydney Sweeney, der spiller Cassie Howard i ’Euphoria’.

- Der er øjeblikke, hvor Cassie (Sweeneys karakter i serien red.) skulle være topløs, og jeg fortalte Sam, at jeg ikke synes, at det var nødvendigt på det tidspunkt i serien, siger Sydney Sweeney, der også fortæller, at Sam Levinson heller ikke mente, at de var nødvendige.

Overskygger talentet

Selvom den 24-årige skuespiller er villig til at optræde nøgen på skærmen, så mener hun også at scenerne er med til at overskygge hendes talent.

Det er også noget, der har gået hende på i et stykke tid, selvom hun er stolt af hendes arbejde med ’Euphoria’.

Hun synes, at det var godt skuespil, men at ingen taler, fordi hun var nøgen.

Der er en fordom mod kvindelige skuespiller, der optræder nøgne på skærmen, mener Sweeney, der ikke synes, at mænd, der har sexscener, møder samme fordomme. De vinder stadig priser og får hæder.

Nøgenscener bliver brugt mod hende

Sydney Sweeney bliver mest berørt af, hvordan billeder fra hendes nøgenscener bliver brugt md ende på nettet.

Her er hendes lillebror blandt andet blevet tagget på et billede, hvor hun er nøgen. Det er det mest skadende nogen kan gøre, siger hun til The Independent.

Hvordan hendes karakter på skærmen er adskiller sig fuldstændig fra, hvordan hun er i virkeligheden og fra hendes familie. Det er blot respektløst og foruroligende, siger hun.

Sponsoreret indhold