Efter millionsvindel: Josefin Bjerkensjø Canfield beder nu om økonomisk hjælp i USA

LÆS OGSÅ: Ingen får penge tilbage: Staten kræver også millioner af Josefin Bjerkensjø Canfield
Efter afsløringer om manipulation, grænseoverskridende adfærd og milliongæld væltede ud af skabet, forlod den tidligere danseejer Josefin Bjerkensjö Canfield Danmark og slog sig ned i USA med sin familie.
SE og HØR kunne tidligere afsløre, at konkursboet er ved at blive afsluttet og der ingen penge er til kreditorene og at gælden har vokset sig til 8.792.579,26 kroner. Det viser den seneste redegørelse fra kurator Thomas Torré Christiansen, som SE og HØR har fået aktindsigt i.
25. juni afsluttes boet – og noget tyder på, at det bliver uden en eneste krone til kreditorerne.
Josefin har tidligere fortalt, at flytningen til USA udelukkende handlede om at samle familien, og at det ikke skete i kølvandet på den storm af anklager, hun befandt sig i.
I flere måneder har familien nu forsøgt at rejse penge gennem en offentlig indsamling.
"Jeg beder om, at vi stadig må få lidt hjælp, at mine fejl kan blive tilgivet, og at vi som familie kan finde det sted, hvor vi hører til," lyder det fra familien i indsamlingen, hvor de håber på at skaffe omkring 23.000 kroner.
Indtil videre har de modtaget næsten 11.000 kroner i støtte.
Tre indsamlinger i gang
Da Josefin Bjerkensjöe Canfield tog til USA oprettede hun et LLC (en virksomhed.,red) i USA, fordi hun ønskede at åbne forretningen i USA, når hun fik sit visum.
Her forklarede hun, at firmaet skulle være en bro til et nyt liv i USA, hvor hun havde planer om at åbne Copenhagen Dance Education - men efter flere opslag på sociale medier, ønskede hun alligevel ikke at ønske et studie i USA.
Nu viser det sig, at Josefin har fået "sit drømmejob" i USA, hvor hun arbejder med sårbare unge har store drømme om at blive.
Derfor beder familien nu desperat om penge til at betale for Josefins green card, så hun kan blive i landet.
"Den sidste betaling står for døren – så vi har virkelig brug for hjælp og vil være evigt taknemmelige for enhver støtte. Med et green card kan hun blive hos vores søn og mig i USA."
"Vi ønsker ikke at risikere, at hun bliver sendt ud af landet – det ville føles som at miste en del af vores hjerte og sjæl," skriver de.
Udover hovedindsamlingen har familien startet to yderligere fonde, hvor de samler penge ind til deres søns skole og uddannelse.
Her håber de at skaffe henholdsvis 3.250 kroner og 3.700 kroner – men har indtil videre kun fået samlet 455 kroner.
Skylder stadig penge
De personer, der begærede dansebossen konkurs, kunne have fået et mindre beløb af gælden tilbage, men det valgte de at give afkald på, fremgår det af redegørelsen.
Årsagen var "procesøkonomiske overvejelser", da de blot ville have fået omkring 25 kroner hver.
I alt er der kommet 62 forskellige krav ud over det offentliges krav.
Men selvom behandlingen af konkursboet nu ophører, betyder det ikke, at Josefin Bjerkensjø Canfield er gældsfri.
- Pengene skylder hun stadig. Når man går personligt konkurs, sker der ikke andet med gælden, end at man forsøger at finde nogle aktiver og fordele dem mellem dem, som har anmeldt krav, siger kurator Thomas Torré Christiansen, som i dette tilfælde altså ikke har fundet aktiver:
- Men gælden følger hende for evigt, medmindre hun får gældssanering, slår han fast.
SE og HØR har alligevel forsøgt at få en kommentar fra Josefin Bjerkensjø Canfield, men det er desværre ikke lykkedes.