Kendte28. marts 2022

Efter lussing til Chris Rock: Will Smith fyrer den af til Oscar-efterfesten

Oscar-vinderen Will Smith fester igennem, selv om han mistede besindelsen og slog komikeren Chris Rock ved Oscar-showet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Og han stjal i den grad showet.

Desværre for Will Smith er det ikke grundet præstationen i “King Richard”, at stjernen lige nu er på alles læber.

Men det er lussingen til komikeren Chris Rock, der er grunden til, at Will Smith i dag er den mest omtalte person i verden.

Mens hele verden skriver og taler om episoden ved dette års Oscar-uddeling, virker det dog ikke til at holde Will Smith tilbage.

Flere videoer på de sociale medier viser nemlig stjernen give den en over nakken til “Vanity Fair”-efterfesten.

Her ses stjernen med Oscar-statuetten i hånden, og der bliver grint, sunget og danset, og hvis man ikke vidste det, så kunne man ikke se, at for nogle timer siden var manden bag det mest opsigtsvækkende slag i Oscar-historien.

Og det forarger blandt andet journalisten Gene Kang.

– Rystende. Lader som om, han ikke lige har slået Chris Rock, skriver han på Twitter.

Det skal fejres!

Will Smith er dog ikke alene om det gode humør.

Festen er proppet, og der bliver formentlig danset til den lyse morgen.

En af dem, der også danser, er Will Smiths kone, Jada Smith, som var offer for joken, der fik Will Smith til at tænde af.

Smilende danser hun med manden, og de ser ud til at fejre Oscar-statuetten.

Men om de fejrer statuetten, eller at Chris Rock ikke anmelder slaget, melder historien intet om.

Vi må dog gå ud fra, at det trods alt er statuetten, der fejres. Men det er omvendt dejligt at se, at de to ikke er mere berørte af situationen.

Sponsoreret indhold