Kendte19. marts 2021

Efter Kim og Kanye-brud: Kris Jenner bryder tavsheden

Bruddet mellem stjerneparret bliver måske en del af den sidste sæson af "Keeping Up With The Kardashians"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kimkanye2.png
 Foto: MEGA

Skilsmissen mellem Kim Kardashian og Kanye West har i de seneste uger været på alles læber, men der har indtil videre været radiotavshed fra familien Kardashian.

Nu bryder Kim Kardashians mor og familiens manager, Kris Jenner, endelig tavsheden om det celebre brud.

Det skriver Daily Mail.

Kris Jenner blev spurgt ind til, hvordan det går med Kim og Kanye, under et interview i det australske radioprogram "The Kyle and Jackie O Show."

- Jeg tror altid, det vil være hårdt. Der er mange børn og Kim og Kanye. Det gode ved vores familie er, at vi er der for hinanden og er støttende, så det eneste, jeg ønsker for børnene, er, at de er glade. Det er alt, hvad man ønsker sig som mor, siger Kris Jenner.

- Jeg tror, at alle familier ønsker sig at kunne elske og værdsætte hinanden, og at alle er okay, fortsætter hun.

Tv-personligheden afslører også, at skilsmissen muligvis kommer til at spille en rolle i den nye sæson af "Keeping Up With The Kardashians".

- Måske. Jeg ved ikke, hvad de har besluttet sig for. Vi har ikke engang set den første episode endnu, siger hun.

- Kim har behov for at koncentrere sig om sin familie og tage den tid, hun skal bruge. Så når hun føler for det, er jeg sikker på, at hun vil sige, hvad der skal siges, siger Kris Jenner.

Kim Kardashian søgte officielt om skilsmisse i februar.

Sammen med Kanye West har hun de fire børn North, Chicago, Saint og Psalm.

Sponsoreret indhold