Kendte31. marts 2022

Efter Katherine Diez' anklager: Forlag dropper Jacob Skyggebjerg

Tidligere på måneden blev forfatteren Jacob Skyggebjerg beskyldt for at have forulempet litteraturanmelderen Katherine Diez. Nu har hans forlag droppet ham.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/katherine_diez.png
 Foto: Hanne Juul

Tidligere i marts delte litteraturanmelder Katherine Diez en historie om en episode, der nu har fået konsekvenser for dens hovedperson.

Forfatter Jacob Skyggebjerg er nemlig nu blevet droppet af forlaget Gladiator på baggrund af Katherine Diez' beskyldninger om krænkelser.

Det skriver forlaget i en pressemeddelelse.

Under titlen "Meddelelse angående Jacob Skyggebjerg" oplyser forlaget Gladiator, at alt samarbejde med forfatteren er sat i bero på ubestemt tid.

– På forlaget Gladiator mener vi, at vi skal kunne udgive alt, der har litterær kvalitet og relevans. Samtidig skal vi som forlag også være et trygt sted at komme for forfattere, læsere og anmelder, begynder forlaget sin udmelding.

– Samtidig skal vi som forlag også være et trygt sted at komme for forfattere, læsere og anmeldere. På baggrund af Katherine Diez' udtalelser, som vi ikke betvivler rigtigheden af, føler vi os derfor nødsaget til at suspendere samarbejdet med Jacob Skyggebjerg på ubestemt tid.

– Det betyder i praksis, at vi stopper med at udgive og promovere hans bøger, og med at invitere ham til oplæsninger og andre arrangementer.

Krænket efter lunken anmeldelse

Katherine Diez har beskrevet den ubehagelige episode i et opslag på Instagram.

Her fortæller hun, hvordan hun i 2019 mødte Jacob Skyggebjerg til en bogreception, hvorefter han krænkede hende fysisk og psykisk.

Katherine Diez havde året forinden anmeldt Jacob Skyggebjergs roman "Hjælp", som hun havde givet en lunken anmeldelse med blot tre stjerner i Berlingske.

Forfatterens utilfredshed med anmeldelsen skal – ifølge Diez – være årsagen til, at han jagtede og forulempede hende den pågældende aften.

Til Weekendavisen udtaler Jacob Skyggebjerg, at han ikke har været bevidst om, at Katherine Diez har følt sig krænket.

– Min oplevelse er ikke den samme som hendes. Men det, mener jeg, er underordnet her. Hvis hun har følt sig utryg og bange, så er det dét, jeg forholder mig til, siger han og fortsætter:

– Jeg er dybt berørt af, at Katherine Diez har haft den oplevelse af og med mig i forbindelse med en anmeldelse, hun har skrevet.

Sponsoreret indhold