Kendte28. april 2020

Efter kæmpe skoleskandale: Nu skal datteren på college

Skuespillerinden Felicity Huffman har måtte afsone 11 dages fængsel efter en særdeles speget sag om bestikkelse af prominente universiteter og højt betalte mellemmænd
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fh2.jpg
 Foto: MEGA

Går den, så går den.

Men lige i 57-årige Felicity Huffmans tilfælde gik den bestemt ikke, da hun valgte at dreje lidt på nogle knapper, for at sikre sig sin datter en plads på det foretrukne universitet - University of Southern California.

I et forsøg på at få dét til at lykkedes, betalte "Desperate Housewifes"-skuespilleren nemlig 15.000 dollars, eller lige over 103.000 danske kroner, for at få hendes optagelsespapirer tjekket igennem og omskrevet.

Desuden lød dommen på, at Felicity Huffman skulle have bestukket en mellemmand således, at der var mere tid til optagelsesprøven. Det kostede altså Hollywood-skuespilleren 11 dage bag tremmer tilbage i sidste efterår.

Mens hendes datter, Sophia Grace Macy, nu flot har bevist, at hun sagtens kunne have klaret det uden snyd - og sin velhavende mors lyssky hjælp.

Imidlertid har den 19-årige kvinde nemlig fået plads på det prestigefyldte Carnegie Mellon University in Pittsburgh. Ifølge både mor og datter, var Sophia ikke på noget tidspunkt klar over, hvad Huffman havde sat i søen sidste år.

Ifølge mediet PageSix har Sophia nu igen taget sin SAT-test, mens hun på sin Instagram postede et billede af skolens logo med teksten: "CMU Drama '24".

https://imgix.seoghoer.dk/sophia_grace.jpg
 Foto: MEGA

Felicity Huffman med sin mand William H. Macy og døtrene Georgia og Sophia

I et brev til dommeren under den utrolige bestikkelsessag skrev den dengang bedrageri-sigtede Hollywood-skuespillerinde:

"Da min datter så på mig med tårer ned ad kinderne og spurgt: Hvorfor troede du ikke på mig? Hvorfor troede du ikke, jeg kunne gøre det selv? Så havde jeg intet godt svar til hende. Jeg kunne kun sige undskyld."

Sammen med skuspiller William H. Macy har Felicity også datteren Georgia Grace Macy på 18 år, der skal på Vassar College til efteråret.

50 andre personer var anklaget i samme sag om bestikkelse.

Velhavende forældre skulle i alt have betalt 25 millioner dollar til mellemmænd, som skulle sikre deres børn pladser på universiteter som Yale, Georgetown og University of Southern California, og det vakte enorm forargelse blandt amerikanerne, der så det som et tegn på alvorlige smuthuller for de rige og berømte.

Sponsoreret indhold