Kendte21. juli 2022

Efter incestanklager: Nu vinder Ricky Martin over sin nevø

Verdensstjernens 21-årige nevø kunne tidligere på måneden komme med nogle voldsomme anklager mod sin onkel
Ricky Martin
Ricky Martin har vundet sagen mod sin nevø.
 Foto: MEGA

I starten af måneden kunne flere medier beskrive, hvordan politiet ledte med lys og lygte efter den 50-årige sanger Ricky Martin, efter hans 21-årige nevø havde søgt om et polititilhold mod ham.

Nevøen anklagede nemlig sin onkel for gennem et syv måneder langt forhold at have udsat ham for psykisk og fysisk vold.

Anklager, som sangeren på det kraftigste nægtede sig skyldig i.

Derfor lød det tidligere på ugen, at Martin torsdag skulle møde virtuelt i retten for at vidne mod nevøen.

Nu kan det amerikanske medie TMZ berette, at sangeren har vundet sagen, og at nevøens anklager om et incestuøst forhold derfor ikke holder vand.

Ifølge kilder tæt på sangeren, så skulle dommeren ligeledes have skrottet nevøens anmodning om at få et polititilhold mod verdensstjernen.

– Præcis som vi forventede, så ville dommeren ikke forlænge tilholdet. Anklageren bekræftede, at han ønskede at droppe sagen, lyder det fra Ricky Martins juridiske team.

Sangeren har også tidligere udtalt, at nevøen har “brug for hjælp”, og at han arbejder med flere “psykiske udfordringer”.

Udover at den 21-årige anklagede sangeren for at have ydet psykisk og fysisk vold, så lød det også, at han skulle have chikaneret og stalket Ricky Martin.

Sponsoreret indhold