Efter hårdt år: Bange for at knække

Umut Sakarya kan se tilbage på et yderst hektisk og turbulent år.

Den 29-årige kendiskok og ”Vild med dans”-deltager har således både jongleret med sin restaurant Guldkroen, DR3-serien ”Tyrkersvin” – og ikke mindst ”Vild med dans”, hvor Umut som bekendt pludselig forlod programmet, efter han var blevet udsat for en hetz på de sociale medier.

Det hektiske år har da også sat sit præg på Flæskekongen, der nu ser frem til en velfortjent – men kort – juleferie.

Det fortalte Umut, da SE og HØR mødte ham på den røde løber forud for TV 2-showet ”De største øjeblikke”:

- Jeg skal prøve at se, om jeg kan lukke ned for alt, for jeg kan godt mærke, at det har været hektisk. Og jeg kan godt være bange for, om man pludselig knækker sammen, for det er hårdt.

- Da jeg kom ud af ”Vild med dans”, var der lige en uge, hvor man lige skulle finde tilbage til sin hverdag og begynde at se sine venner. Efter det har det været lidt mere stille og roligt. Men jeg er jo simpelthen så dum, at med det samme jeg får tid, siger jeg ja til 10 andre ting.

Artiklen fortsætter under billedet...

Umut til "De største øjeblikke". Foto: Mikael Rieck

- Lige nu venter jeg til lørdag, hvor vi går på juleferie. Det har været et vanvittigt år. Jeg er lige ved dø, lød det fra kendiskokken, før han fortalte, at han efter juleaften – som skal holdes med kæresten og hendes familie – tager i sommerhus for netop at prøve at få slappet af.

- Jeg ønsker mig bare noget ro. Hvis jeg skal være helt ærlig, ønsker jeg mig et mørkt rum, hvor ingen kan ringe eller skrive og være der et par dage, fortalte Umut, der også afslørede, hvordan han hopper ind i 2020:

- Jeg er inde og lave mad i ”Go’ aften Danmark”. Jeg laver hele Danmarks nytårsmenu, som bliver rejecocktail, oksesteg og isbombe med regnbue-is. Efter det ved jeg ikke helt, om jeg skal holde nytår eller om jeg bare skal tage et fly til en storby. Jeg kan ikke lide at gå i byen nytårsaften. Det er alle menneskene, der aldrig går ud. For mig er det jo nytår hver dag, da mit liv er en stor fest.

I sommerhus bagefter for at prøve at slappe lidt af.

Du kan se hele interviewet med Umut øverst i artiklen, hvor han også afslører, hvad næste år byder på.

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close