Annonce
Kendte13 timer siden

Efter hård kamp: "Fede forhold"-parret Brynn og Stewen venter barn

Brynn og Stewen Hull-Mathiasen kan glæde sig til at blive forældre i 2026, fortæller det lykkelige par fra DR-programmet "Fede forhold"
Smilene er ekstra store hos DR-parret.
Smilene er ekstra store hos DR-parret.
 Foto: Martin Høien
Annonce

LÆS OGSÅ: Efter "Fede Forhold": Nu får de hjælp fra det offentlige

Hvis man har fulgt med i "Fede forhold" på DR, så er man ikke i tvivl om, at Brynn og Stewen Hull-Mathiasen længe har gået med drømme om at få et ekstra medlem i familien.

Og næste år går drømmen i opfyldelse.

Det fortæller førstnævnte i et opslag på Instagram.

"Efter fertilitetsbehandling, hormoner og utallige “I skal bare slappe af”-kommentarer (tak for rådet 🙃), står vi her: 20 uger, half baked og klar til 2026," jubler hun og afslører, at hun er 20 uger henne i graviditeten.

SE og HØR har tidligere skrevet om parrets kamp for at få et barn.

I august sidste år fortalte de, at de var blevet godkendt til fertilitetsbehandling – såkaldt IVF - som de derfor var startet på. Forløbet betød, at Brynn sprøjtede sig med hormoner hver dag, hvorefter hun skulle have udtaget æg, som skulle befrugtes med Stewens sæd.

Annonce

Håbet var, at det i sidste ende ville resultere et ønskebarn - og den mission lykkedes altså.

Brynn og Stewen Hull-Mathiasen fortalte dengang til SE og HØR, at de havde drømt om at få et barn siden 2016, hvilket havde været hårdt for dem psykisk.

– Man får nogle gange lyst til at give op. For det tager psykisk hårdt på en, men vi har stadig bare tænkt, at vi bare må kæmpe videre og få det hjælp, vi kan. Og det tager vi imod nu, sagde Stewen dengang.

Annonce

Sponsoreret indhold