Kendte22. juli 2022

Efter graviditetsafsløring: Sådan skjulte Annemette Voss maven

Det var en lykkelig Annemette Voss, der torsdag endelig kunne afsløre, at hun og ægtemanden udvider familien med endnu et medlem
Annemette Voss
Annemette Voss kan endelig vise sin struttende mave frem.
 Foto: Mikael Rieck

“Der er tale om en KÆMPE beslutning”, teasede den tidligere “Den store bagedyst”-vinder Annemette Voss torsdag sine mere end 62.000 følgere på Instagram.

Flere timer senere kunne hun løfte sløret for, at det i sandhed var en stor ting, som hun og gemalen, Micky havde besluttet sig for at kaste sig ud i tidligere på året.

De to skal nemlig være forældre igen.

– Det er stensikkert vanvittigt. Men vi har simpelthen lavet endnu en baby, skrev hun indledende til billedet, hvor hun endelig kunne fremvise sin fine, struttende babybule.

Lykken var tydeligt stor hos parret og hos Voss, der endelig stolt kan vise maven frem. En mave, der ikke just har været den nemmeste at skjule de seneste uger.

Det afslører hun på sin Instagram-profil, hvor hun i en video kan vise, hvordan hun alligevel formåede at skjule den lille ny.

– Det har været helt vildt svært at suge maven ind på diverse bikinibilleder og lave tryouts i story uden at maven kunne ses, skriver hun indledende.

Artiklen fortsætter under opslaget

Det er dog ikke kun, hvordan DR-stjernen så ud på billeder, der har fyldt hos hende. Men også hvordan hun skulle holde det skjult for sine nærmeste.

– Det var svært at være på camping med mine børn uden de måtte opdage noget, og det har været svært at holde det hemmeligt for venner og familie.

Men nu skal hun ikke længere bekymre sig om, hvorvidt nogen opdager hendes kommende tilføjelse til familien. Hun afslører desuden i teksten, at hun er 12 uger henne.

Annemette Voss og Micky
Annemette Voss sammen med sin mand, Micky og deres fælles søn, Luca i november.
 Foto: Mikael Rieck

I stedet kan “Bagedyst”-vinderen nu endelig slappe af og lade maven fylde lige det, den har brug for.

Udover den kommende lille ny, så er hun i forvejen mor til sønnerne Hugo-Sander og Ferdinand, som hun har fra et tidligere forhold, mens hun har sønnen Luca sammen med sin mand, Micky.

Sponsoreret indhold