Kendte7. januar 2021

Efter fire dages bekymring: Nu er der nyt

Hunden Beauty blev skræmt væk, men blev fundet meget tæt på Lars Løkke Rasmussens hus
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/atlanten_8.jpg
 (Foto: Discovery Networks Danmark: Per Arnesen)

Lars Løkke Rasmussens hund er endelig tilbage i trygge rammer.

Hunden Beauty var ellers løbet væk for fire dage siden, og det vækkede stor bekymring hos den 56-årige tidligere statsminister og hans familie i Græsted.

- For godt fire døgn siden blev Beauty forskrækket af kanonslag og forsvandt. Her til morgen blev hun fundet - kun 150 meter fra vores hus i Græsted, hvor hun var faldet i en dyb udgravning. Husejeren har flere gange set efter hende der, så hun er formentlig først faldet derned i nattens løb, skriver han på Facebook.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

At Lars Løkkes hund forsvandt har ikke kun berørt hans lille familie, for flere mennesker har søgt efter den lille hund. De mennesker, der dannede gruppen "Eftersøgning - Beauty" får også et tak med på vejen fra Lars Løkke Rasmussen.

- Hvis tiderne tillod det, ville vi invitere gruppen til "hundefest" i Græsted, men det kan vi forhåbentlig gøre til sommer, skriver han.

Beauty er lige nu til dyrlægen med Lars Løkke Rasmussens kone, Sólrun.

- Hun er lagt i drop og vi håber hun er ok, skriver han.

Lars Løkke Rasmussen er i dag løsgænger, efter han for nyligt meldte sig ud af Venstre.

Sponsoreret indhold