Efter fire år: Søren Fauli køber næsten sin søster ud

LÆS OGSÅ: Faulis fede formue: Millionerne vælter ind
Efter fire år som ligeværdige sommerhusejere er det nu slut.
Søren Fauli køber således næsten sin søster ud.
I 2021 splejsede Normal-rigmanden og hans søster violinisten Grit Dirckinck-Holmfeld Westi om et sommerhus i Hundested i Nordsjælland.
Tilsammen betalte de 2,3 millioner kroner for et 178 kvadratmeter stort sommerhus fra begyndelsen af 1900-tallet.
Et opslag i Tingbogen viser, at reklamemanden har købt en større luns af sin søsters andel – nærmere betegnet 2/3.
Det har han betalt 393.000 kroner for og ejer nu 5/6 af sommerhuset.
Det er ikke det eneste sted, Toms skildpadden kan nyde sin fritid sammen med sin familie.
For i 2023 investerede Fauli og fru Annika 4.350.000 kroner i et sommerhus i det lidt mere eksklusive kendisparadis Tisvildeleje.
Man skal dog rykke sig tæt sammen, når turen går til ”Lejet”, for sommerhuset byder på beskedne 66 kvadratmeter på en 1290 kvadratmeter stor grund.
Kort efter sommerhuskøbet solgte Fauli et andet sommerhus tættere på kysten ligeledes i Tisvildeleje for svimlende 16 millioner kroner.
Det udløste selvsagt en gedigen gevinst.
Selv havde han nemlig ”kun” givet 7,9 millioner kroner fire år tidligere.