Kendte8. februar 2024

Efter et svært kærlighedsår: Saszeline taler ud om bruddet

Den forhenværende influencer og kommende psykoterapeut blev single på ny for få måneder siden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Saszeline er for nylig blevet single igen.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Saszeline er single igen

Den stod ellers på giftermål og hele molevitten for den 41-årige Saszeline Dreyer, da hun sidste år fortsat dannede par med Asger Nakskov Laursen.

Desværre er kærlighed ikke altid nok, og i oktober kunne den tidligere S.O.A.P.-sangerinde afsløre, at de to var gået fra hinanden.

Noget tyder dog på, at Saszeline er ved at være kommet sig oven på bruddet.

Da hun onsdag aften dukkede op til premieren på Viaplays nye dokumentarserie om fodboldfænomenet Nicklas Bendtner, så den tidligere influencer nemlig ganske veloplagt ud.

Saszeleline med sønnen Sean.
Saszeleline med sønnen Sean.
 Foto: Martin Høien

– Jeg har det godt, lød det fra en smilende Saszeline, da SE og HØRs udsendte spurgte til hjertesorgerne.

– Det er altid hårdt med et brud. Men livet går videre, siger hun om forholdet til den lymfekræftramte Asger, der sidste år valgte at "sætte hende fri".

Aftenens date var derfor heller ikke en romantisk en af slagsen.

I stedet havde Saszeline taget sin fodboldglade søn, Sean Fetterlein, med for at lære lidt mere om de potentielle op- og nedture i fodboldverdenen.

Og selvtillid mangler sønnike bestemt ikke, for da SE og HØR spørger Sean, om han "bliver bedre end Bendtner", falder svaret prompte:

– Det må vi håbe.

Se hele videoen af Saszeline øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold