Kendte4. december 2020

Efter en måned i koma: Komiker Torben Chris med gode nyheder

Den 43-årige standup-komikers far et nu vågnet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/torben_chris.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Den stadigt verserende coronavirus har i en grad ramt den garvede komikers familie. Hans far, Svend Carlo, er nemlig blevet smittet med den dødelige sygdom – og har nu i en måned ligget i kunstig koma.

Nu er der imidlertid godt nyt for både Torben Chris og hans 79-årige far, der nu er vågnet efter en ”permanent lur”.

Det afslører komikeren i et opslag på Facebook:

- Så er der sgu status fra farmand lejren. Min far er vågen nu. Han er naturligvis mega afkræftet og træt. En måned er altså en alt for lang power nap, til at man bliver frisk af den. Især i en alder af 79, lyder det fra Torben Chris, da han deler den glædelige nyhed.

Samtidig viser det sig, at hans 79-årige far ikke kun har været ramt af den smitsomme virus, som på nuværende tidspunkt stadig spreder sig som steppebrande verden over.

Han havde nemlig også tillusket sig en anden sygdom:

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget ...

- Det viste sig, at far også lige kørte en lungebetændelse oveni Corona, så det gjorde det hele lidt hårdt. Nu venter en lang og sej genoptræningsproces. Men det er da alt andet end lige noget nemmere at gå i gang med,når man er vågen, fremfor hvis man tager en permanent lur.

For seks uger siden blev komikerens forældre begge ramt af coronavirus og gik i selvisolation.

Mens moren angiveligt ikke var synderligt påvirket af virussen, fik faren det således dårligt.

Sponsoreret indhold