Kendte27. april 2021

Efter dramatisk fødsel: Nu viser Nick Carter datteren frem

”Backstreet Boys”-sangeren kunne tidligere i april kalde sig far for tredje gang efter en dramatisk tur på hospitalet. Nu viser han endelig den lille ny frem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nick_carter.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

De fleste kommende forældre håber på en fødsel uden komplikationer og udfordringer. Men det blev desværre ikke tilfældet for den 41-årige Nick Carter, der i slutningen af april blev far for tredje gang.

For trods de lykkelige omstændigheder kunne sangeren undervejs dele, at han bad til Gud om at beskytte hans kone, Lauren Kitt, 37, og deres kommende baby.

- Vi oplever nogle mindre komplikationer, men tingene ser en smule bedre ud end den første nat, kunne den nybagte far blandt andet fortælle.

Men nu lader det altså til, at både mor og baby er ved at komme sig ovenpå den hæsblæsende start på livet den 21. april.

Parret kan nemlig nu vise deres lille ny datter frem på et sødt billede, delt med US Weekly, hvor Lauren sidder i morgenkåbe i en kørestol med den lille i sine arme, mens Carter smiler stort.

På billedet er det tydeligt, at de to har gjort meget for at pynte det rummelige hospitalsrum op med både balloner og guirlander. Men de to er altså fortsat indlagt med den endnu unavngivne datter.

Artiklen fortsætter under opslaget

Nick Carter og Lauren Kitt blev gift tilbage i 2014, og de to har i forvejen sønnen Odin Carter på fem år og datteren Saoirse Reign Carter på bare et år.

Chok-graviditet

Det var i januar måned, de to kunne dele den glædelige nyhed, at de snart ville gå fra at være en familie på fire til fem.

Dog til stor overraskelse for både Carter og Kitt.

- Vi skulle bare have to børn, så det var en overraskelse. Jeg fandt først ud af, at jeg var gravid, da jeg var omkring 5,5 måneder henne. Jeg havde ikke nogen symptomer, der var intet, der indikerede, jeg var gravid, lød det dengang fra Lauren.

Men trods en uventet overraskelse, så kunne de altså den 21. april byde den lille datter velkommen til verden.

Sponsoreret indhold