Kendte6. november 2022

Efter datterens død: Dennis Knudsen takker for støtten

Dennis Knudsen takker for alle beskederne, som han og familien har fået efter datterens død
Dennis Knudsen mistede i starten af november sin lille datter Naomi.
Dennis Knudsen mistede i starten af november sin lille datter Naomi.
 Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

For under en uge siden ramte en ufattelig tragedie Dennis Knudsen og resten af familien.

Han mistede nemlig sin blot halvanden måned gamle datter Naomi.

Kendisfrisøren fandt sin ene tvillingedatter livløs i sengen, da han om natten ville give tvillingerne mad.

Efter nogle dage, hvor familien har bedt om fred og ro i sorgen, takker Dennis Knudsen nu for alle de beskeder, han har modtaget i dagene efter.

“I denne smertelige tid har jeg fået mere end 11.000 beskeder med kærlighed og tanker på Facebook og Instagram. Mere end 500 sms-beskeder og masser af mail,” skriver han i et Instagram-opslag.

"Så mange fantastiske smukke blomster, masser af gaver mad, og hjemmebag. Min Familie og jeg takker venner for at være her. Til alle jer der har sendt ord, blomster, kort, mad, gaver og tanker, vil jeg og familien sige jer så mange, mange tak for kærligheden til os.”

Dennis Knudsen slutter opslaget af med at fortælle, at der endnu ikke er sat en dato for begravelsen af den lille pige.

“Tak. Knus og kærlighed til jer. Dennis.”

Sponsoreret indhold