Kendte28. marts 2022

Efter chok-show: Nicole Kidman-reaktion går viralt

Et billede af Nicole Kidman, der ligner et menneske i komplet chok, er gået viralt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ingen hemmelighed, at Will Smith har trukket størstedelen af alle overskrifter om nattens Oscar-show.

Men nu er en anden person også begyndt at stjæle noget af opmærksomheden.

Det har Nicole Kidman.

Den 54-årige skuespillerinde er nemlig gået viralt på sociale medier, hvor hun er blevet et såkaldt meme.

Det er hun, fordi er blevet fanget på kamera i et øjeblik, hvor hun ligner et menneske i noget nær komplet chok.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220328-013038-1-3500x2333ma.jpg

Foto: RItzau Scanpix

Mange fans skriver, at Nicole Kidman åbne mund og polypper er en reaktion på episoden, hvor Will Smith stjal showet på brutal vis.

Skuespilleren blev rasende på Chris Rock, da denne lavede en joke om hans kone, Jada Smith.

Will Smith styrtede derfor op på scenen og knaldede komikeren en på siden af hovedet, hvilket efterlod alle i salen rystede og chokerede.

Også Nicole Kidman var i tydeligt chok over episoden, men det pågældende billede, som nu går viralt, er faktisk ikke en reaktion på lussingen.

Billedet er nemlig - ifølge Daily Mail - taget, før showet overhovedet begynder og viser angiveligt øjeblikket, hvor Nicole Kidman spotter en kendisven gennem lokalet.

Dette har dog altså ikke stoppet folk i at dele det sjove billede af skuespillerinden, der nok må finde sig i at være blevet et vaskeægte meme.

Se nogle Twitter-reaktioner på billedet herunder (artiklen fortsætter under opslagene):

Will Smith kommenterede lussingen, da han holdt sin takketale.

Chris Rock har endnu ikke kommenteret episoden, men politiet udtaler, at komikeren har afvist at politianmelde skuespilleren.

Oscar-akademiet har udtalt, at de "ikke tolerer nogen former for vold", men har ikke svaret på, hvorvidt episoden får konsekvenser for Will Smith.

Sponsoreret indhold