Kendte12. april 2024

Efter chok-brud: Gypsy Rose Blanchard forlanger polititilhold og børnepenge

Det ser ikke ud til at blive en pæn skilsmisse for den drabsdømte amerikaner og hendes eks, Ryan Scott Anderson
Bruddet ser ud til at udvikle sig grimt for Gypsy Rose og Ryan Anderson.
Bruddet ser ud til at udvikle sig grimt for Gypsy Rose og Ryan Anderson.
 Foto: Rw/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Spottet hånd-i-hånd med eks'en

De nåede godt nok at være mand og kone i knap to, men Gypsy Rose Blanchard kunne kun holde ud at være gift med Ryan Scott Anderson i tre måneder på fri fod, før hun smed ham på porten.

Amerikaneren, der har siddet fængslet i otte år for drabet på sin egen mor, anmodede nemlig om skilsmisse for små to uger siden - og det ser ikke ud til, at det bliver et pænt brud mellem de to.

Først kom det frem, at Gypsy Rose Blanchard angiveligt var bange for Ryan Scott Andersons voldsomme temperament, og nu har hun også søgt om et polititilhold mod ham.

Det skriver People Magazine.

Det amerikanske medie er i besiddelse af retsdokumenter, der angiveligt viser, at Gypsy Rose Blanchard anmodede om det midlertidige tilhold den 8. april.

I samme forbindelse skal hun have krævet, at Ryan Scott Anderson fremover skal betale hustrubidrag til hende, ligesom hun afviser hans ret til at kræve ægtefællebidrag af hende.

I papirerne står der efter sigende, at Gypsy Rose Blanchard mener, at det er Ryan Scott Andersons skyld, at ægteskabet mellem dem ikke holdt.

Derfor mener hun ikke, at han har krav på at forlange penge af hende.

Gypsy Rose Blanchard og Ryan Scott Anderson blev gift i juli 2022, mens hun stadig sad fængslet for drabet på sin mor, Dee Dee Blanchard.

Drabssagen har trukket ekstrem opmærksomhed verden over, fordi det under retssagen kom frem, at Gipsy Rose Blanchard voksede i troen om, at hun led af en lang række alvorlige sundhedsmæssige tilstande, herunder leukæmi, muskeldystrofi, og at hun var bundet til en kørestol.

Det viste sig dog, at Dee Dee led af den pyskiske lidelse Münchausen by proxy, hvor en omsorgsperson opfinder eller fremkalder medicinske symptomer hos en person, de passer, ofte for at opnå sympati eller opmærksomhed.

Da Gypsy Rose Blanchard fandt ud af, at moderen havde løjet for hende, planlagde hun mordet på moderen sammen med sin daværende internetkæreste, Nicholos Godejohn.

Nicholas Godejohn blev senere dømt for førstegrads mord og idømt livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse, mens Gypsy Rose blev dømt for andengrads mord og idømt en 10-års fængselsstraf.

Hun blev dog løsladt den 28. december 2023 efter at have afsonet otte ud af de ti år, hvorefter hun altså tre måneder senere anmodede om skilsmisse fra Ryan Scott Anderson.

LÆS OGSÅ: Derfor er Gypsy Rose skredet fra manden

Sponsoreret indhold